HO
FO
TR
AT
Hovedforening
Fodbold
Triathlon
Håndbold
Atletik
FORSIDEBESTYRELSENUDVIKLINGENFREJAS ÅRBØGER 1967-2003
Fra Frejas jubilæumsårbog 1998:

Klubhuset

Af Jørgen Knudsen

Klubformand Andreas Handler udtalte i medlemsbladet august 1940, at et mål, som en klub stillede, når den havde nået en vis størrelse, var at få sit eget hjem. Det måtte derfor være den første store opgave at sørge for, at Freja inden alt for længe fik sit eget klubhus.

Fodboldudvalgsformand L.V. Sørensen, som var fyldt med gode ideer, bemærkede i medlemsbladet maj 1941, at overskud fra diverse konkurrencer på en klubaften gik til opførelse af et klubhus.

Klubkasserer Svend Pedersen havde et indlæg i medlemsbladet december 1943. Han gjorde opmærksom på, at bestyrelsens altovervejende opgave var et klubhus på stadion. I bladet december 1945 bemærkede Svend Pedersen, at byggefondens saldo var kr.15.051,95.

Medlemsbladet april 1951 var ganske specielt. Forsiden og side 2 prægedes af planerne om opførelsen af et klubhus. Harry Albertsen, kendt leder og fodboldspiller i Freja, var arkitekt i sit civile liv. Hans drømme om et klubhus overførtes til forsiden af bladet. Det var tanken at placere huset vest for opvisningsbanen. Når man forlod et af omklædningsrummene i tribunen for at spille på en af de 2 træningsbaner (den til højre med den høje skrænt blev kaldt Frejas bane, den til venstre ned mod Viborgvej blev kaldt Bettysminde), passeredes en gammel tennisbane. Lige efter tennisbanen havde man en fornem udsigt. Der skulle huset placeres!

Økonomi? En del medlemmer havde meddelt, at de ville deltage med deres arbejdskraft. Byggefonden havde klubben. Udstedelse af obligationer á 50 kr.? Der var desuden tale om at optage lån. Til slut på side 2: Lad projektet blive til virkelighed.

Fællesmødet mellem bestyrelsen og udvalgsmedlemmer er omtalt i medlemsbladet februar 1952. L.V. Sørensen redegjorde for klubhusprojektet. Der var overvældende majoritet for, at huset skulle lægges på den berammede plads ved Bettysminde. L.A.B. (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) havde rettet henvendelse om den påtænkte indsamling og mente, at der skulle bruges 120 mand. Atletikformand Leo Pedersens forslag om de sportslige gruppers medvirken blev godkendt; fodbold 70, håndbold 20, atletik 20, bordtennis 5 og bestyrelsen 5.

Medlemsbladet december 1952 meddelte på side 11, at lejekontrakten for grunden til klubhuset blev vedtaget af byrådet.

Dagen efter, tirsdag den 16.12., mødtes en lille trofast skare i mørke og kulde på grunden ved træningsbanerne og overværede, at formand Andreas Handler tog det første spadestik, og at fodboldudvalgets formand L.V. Sørensen - primus motor i arbejdet for klubhuset - påbegyndte fældningen af det første træ. Der var således gjort klar til udgravning m.v. med anvendelse af frivillig arbejdskraft.

5 billeder fylder hele forsiden af medlemsbladet februar 1953. Læseren kan måske finde familie eller bekendte, endda - måske sig selv. Drømmen om huset var ved at gå i opfyldelse.

Rejsegilde

lørdag den 18. april 1953. Medlemsbladet april 1953 oplyste dette på side 3. Der havde været arbejdet i 4 måneder, man regnede med 3 måneder mere. Ved rejsegildet var foruden mange klubmedlemmer også repræsentanter for byrådet og parkudvalget til stede. Købmand Tychsen udtalte på deres vegne sin glæde over resultatet og ønskede held og lykke. Forinden havde formand Andreas Handler takket alle, der havde medvirket. Efter Tychsen talte L.V. Sørensen og Harry Albertsen, de to bærende kræfter i klubhusarbejdet.

Fakta: Arbejdstid inden rejsegildet: 2.800 timer - i alt 171 medarbejdere i alderen 12-82 år.

Klubhusindvielsen blev omtalt på forsiden af medlemsbladet november 1953. Der er to billeder, øverst ses borgmester N.C. Poulsen og formand Andreas Handler med hustru. Nederst et billede taget fra Bettysminde, flaget er rejst. Indvielsen foregik lørdag den 26. september. Endelig kunne vi mødes i vort eget hus, og det skete ved en stilfuld modtagelse af ca. 75 særligt indbudte med byens vise råd i spidsen.

Frejadamernes gave, et smukt flag med klubbens emblem, blev overrakt og derefter hejst, medens de tilstedeværende sang „Der er ingenting, der maner". Andreas Handler bød indenfor og fortalte om husets tilblivelse. Ca. 170 medlemmer, bl.a. L.V.Sørensen og Harry Albertsen, blev takket for deres indsats. 9.500 arbejdstimer!! Svend Aage Christensen, „maleren", havde alene præsteret 1.000 timer.

Handler takkede borgmester Poulsen og parkudvalget for deres støtte og velvilje. Der blev desuden en tak til direktør Lundquist fra D.I.F for det lån, der var ydet. Handler sluttede med at udbringe et leve for det nye klubhus.

Borgmester Poulsen gratulerede med huset. Direktør Lundquist ønskede til lykke med bygningen, som han ikke havde set smukkere noget sted.

Æresmedlem Ejlert Lundberg fortalte morsomt om gamle dage, hvor spillerne kom omklædt hjemmefra. Han sluttede med et leve for dansk ungdom.

Omtalen af indvielsen sluttde med en omfattende liste over modtagne gaver..............

Huset blev brugt særdeles meget. Dagligdagen var blevet helt anderledes.

Klubhusudvalget sørgede for regler om anvendelse. Medlemsbladet december 1956 indeholdt en beretning om årets gang. Uddrag: „Hele huset ude og inde er blevet bragt i fin stand. Der er lagt en ekstra række fliser langs bagsiden af huset. Bank dine støvler godt af - udenfor! Lad aldrig noget ligge og flyde. Vi har købt et fjernsyn, en udgift på 2.400 kr. Medlemmer har betalt ca. 900 kr. Bidrag modtages fortsat!!"

Huset blev brugt, meget!!

Det blev mere og mere tydeligt, at der var behov for mere plads. Landspokalvinder i 1967 og 1968 medførte internationale kampe, bl.a. mod Hamburg, Shamrock Rovers (Irland), Sliema Wanderers (Malta) og Köln, med særdeles mange tilskuere. På generalforsamlingen 29. november 1971 (årbog 1971) redegjorde hovedformand Knud Allingham for planerne om et hus på 1.030 kvm, nord for opvisningsbanen.

Problemer, alvorlige problemer!! Knud Allingham omtalte i forordet til Årbog 1972, at grunden til det planlagte klubhus var stillet til rådighed af Randers kommune, og at samme jordstykke indgik i kommunens plan om at føre en ca. 40 m bred ringvej fra Parkboulevarden ned i området mellem opvisningsbanen og træningsbanerne!!!! Generalforsamlingen 20. november 1971 vedtog en protestresolution, som blev sendt til Randers byråd.

Flere års arbejde smadret. Bestyrelsen havde håbet på, at det nye klubhus kunne være færdiggjort i jubilæumsåret 1973. Vejdirektoratet kom sporten til hjælp ved at forhindre den påtænkte ringvejsforbindelse over stadion til motorvejen.

Hvad nu med hensyn til Frejas alvorlige situation, intet nyt hus og med en projekteringsregning på ca. 135.000 kr.? Klubben troede naturligvis, at byrådet ville tilbyde at klare udgiften. Det skete ikke!! Freja måtte derfor bedeRanders kommune om at betale udgifterne for det projekt, de fik standset. Bestyrelsen måtte tage til efterretning, at det længe ønskede byggeri ikke blev til noget lige nu. En særdeles generende situation på grund af byrådets fejldispositioner.

På side 169 (Årbog 1974) oplyses, at byrådet bevilgede ca. 105.000 kr. som delvis dækning for projekteringsregningen på ca. 135.000 kr.

Forårsgeneralforsamlingen den 29. maj 1974 (Årbog 1974 side 170) besluttede med alle stemmer for, at bestyrelsen fik bemyndigelse til at arbejde med plan om en udvidelse af det bestående klubhus.

I Årbog 1975 på side 5 orienteres om klubhusplanerne. Den 24. oktober 1975 ventede bestyrelsen fortsat på tilbud om kreditforeningslån, der måtte være optakten til fortsatte drøftelser med byens bevilgende myndigheder.

Klubhusudvidelsen godkendt

Sådan var overskriften på side 131 i Årbog 1976. Randers kommunes økonomiudvalg havde stillet sig positiv over for planerne om at gøre klubhuset til en selvejende institution. Bestyrelsen havde derfor i december 1975 regnet med at kunne udbyde byggeriet i licitation i februar eller marts 1976. Kommunens endelige accept ventede meget længe på sig, så licitationen blev først holdt den 27. oktober 1976. Forskellige ændringer samt prisudviklingen gjorde, at man nu måtte regne med byg- geudgifter på 2,2 millioner kroner (1,2 året før!!).

Generalforsamlingen i november 1976 gav bestyrelsen bemyndigelse til hurtigst muligt at få startet byggeriet under forudsætning af, at man opnåede nødvendige lån hos kreditforeningen og de lokale pengeinstitutter. Generalforsamlingen godkendte også, at Freja Fonden skulle bidrage til huslejen med renter af fondens obligationer. Generalforsamlingen fik oplyst, at kommunen havde accepteret at betale 170.000 kr. til jordarbejde og 160.000 kr. til ændring af kælderen i det eksisterende klubhus.

Umiddelbart før generalforsamlingen holdtes stiftende repræsentantskabsmøde i „Freja-Sport".

Største ønske opfyldt: Et klubhus på 992 kvm.

„Freja Sport" blev ikke godkendt i undervisningsministeriet!!!!!!! Sagen blev anket. Det skønne klubhus kunne blive en økonomisk belastning....stod der at læse i Årbog 1977 side 7-11.

28. oktober 1977 blev en mærkedag. Det dejlige klubhus indviedes med efterfølgende reception. Der var stort rykind hele eftermiddagen. Alle var - og med rette - begejstrede for det herlige hus.

Det første hus var på 310 kvm., det nye med ekstra 682 kvm. Hovedformand Jørgen Knudsen oplyste, at der i november 1975 blev regnet med en udgift på ca. 1,2 mill.kr. (med 465 kvm ekstra), og at flere kvm og kraftig prisudvikling havde medført over 1,3 mill. kr. mere.

Følgende stod at læse i Årbog 1979 side 9.

Klubhusøkonomi. Randers byråd besluttede i 1978 at yde tilskud også med hensyn til afdrag, dersom Frejas regnskab berettigede dertil. Regnskabet for 1978 oplyste, at den samlede udgift til håndværkere, arkitekter, ingeni- ører m.fl., inventar samt omkostninger beløb sig til kr. 2.445.268, idet en momsrefusion på kr.161.919 var medregnet. Hovedbestyrelsen havde en alvorlig arbejdsopgave ekstra, nemlig at klare økonomien omkring huset.

På generalforsamlinger havde man forelagt økonomiske planer for mødedeltagerne, som dermed fik indflydelse på de afgørende beslutninger.

På hovedafdelingens generalforsamling den 26. februar 1987 var der i hovedbestyrelsens beretning et afsnit om klubhuset: „I øvrigt prøver vi så godt som muligt at holde klubhuset i orden ved at lade foretage de nødvendige reparationer. Men det er dyrt at være medejer af et klubhus....Måske bliver vi på et tidspunkt nødt til at lade kommunen overtage huset - og lade os bruge det!!!!!!!!"

På hovedafdelingens generalforsamling den 27. februar 1989 indeholder bestyrelsens beretning følgende: „Vi må erkende, at vort klubhus er for lille. Der er ofte problemer med at få plads til den række af møder, som de forskellige grupper jo nødvendigvis skal holde."

Klubbestyrelsen besluttede den 20. marts 1991 at inddrage to af lokalerne i klubhuslejligheden for at benytte dem til møder, primært til bestyrelsesmøder. De blev taget i anvendelse i august 1991.

Uddrag af klubbestyrelsens beretning på generalforsamlingen 24.2.1992:
Klubhuset.
Oliefyret udskiftedes med fjernvarme. Terrassen ændredes til det større.
Kontoret fik dørforbindelse til mødelokalet.
Beværterbevilling. Klubben har i over 25 år haft ubegrænset bevilling, uden påtale. Klubhusværtinde Hanne Kaarup søgte bevilling... og fik en begrænset omfattende øl, skatteklasse 1 og bordvin. 23.6.1991 sendte klubben et klagebrev. I brev af 22.8.1991 fastholdt bevillingsnævnet sin afgørelse. 22.10.1991 igen brev fra klubben til nævnet. 7.2.1992 modtog vi svar. Man fastholdt, da det var en mangeårig praksis, at bevillinger til klubhuse er begrænset til øl og bordvin. Klubben besluttede at fortsætte med sagen.

Uddrag af klubbestyrelsens beretning på generalforsamlingen 22.2.1992:
„Sidste år indeholdt beretningen melding om begrænset bevilling til klubhusværtinde Hanne Kaarup. Diskriminationen fortsætter; idrætsledere kan i en idrætshal selv bestemme, hvad de vil nyde!!"

Freja Sport dannes

På generalforsamlingen den 28. februar 1994 blev det i forbindelse med klubbestyrelsens beretning meddelt, at byrådet netop den 28.2.1994 havde godkendt, at klubhuset måtte omdannes til en selvejende institution.

Generalforsamling den 27. februar 1995.
Klubbestyrelsen foreslog under pkt.4, at der blev stiftet en selvejende institution kaldet „Freja Sport". Randers Sportsklub Freja (RSF) indskyder sit klubhus i „Freja Sport", der overtager gældsforpligtelser herfor.

Den 20. februar 1995 besluttede byrådet at yde en kommunal garanti på 700.000 kr. for en del af et kreditforeningslån i klubhuset. (Byrådet havde vedtaget tilsvarende for Vorup FB).

Der blev i 1994 installeret nyt alarmsystem i klubhuset.

Hanne Kaarup fratrådte som forpagter pr. 30. november 1994. Fodboldafdelingen startede en prøveperiode som forpagter.

Klubgeneralforsamlingen den 27. februar 1996.
I løbet af foråret 1995 blev fodboldbestyrelsen træt af forpagterjobbet. Det havde været vanskeligt at klare opgaven med frivillig arbejdskraft.

Mary Hald påtog sig jobbet fra 15.5.1995.

Den selvejende institution „Freja Sport" blev stiftet den 14. august 1995.
En eventuel ændring af vedtægterne skal forelægges Randers kommune til godkendelse.

Klubbestyrelsen i samarbejde med bestyrelsen for „Freja Sport" bestræber sig fortsat på at holde klubhuset i god stand, inde som ude.