HO
FO
TR
AT
Hovedforening
Fodbold
Triathlon
Håndbold
Atletik
FORSIDEBESTYRELSENUDVIKLINGENFREJAS ÅRBØGER 1967-2003
OM RANDERS FREJAS
UDVIKLING OG STRUKTUR

Klubbestyrelsen er Frejas samarbejdsorgan med ansvar for klubhusdriften, klubhuskontor, stadionreklamer, jubilæer og andre fælles opgaver.
Klubformand, klubkasserer og et medlem vælges på klubgeneralforsamlingen. Derudover er Frejas fire afdelinger repræsenteret med et bestyrelsesmedlem hver.

Freja Fondens Venner har til formål at støtte og hjælpe Freja. Foreningens bestyrelse på 3-4 medlemmer udpeges årligt af klubbestyrelsen.
Højst halvdelen af disse medlemmer må have sæde i klubbestyrelsen.
Foreningen blev dannet den 1.1.2019 efter, at Freja Fonden, der ikke var en fond, viste det sig, blev nedlagt fra samme dato.
En del af den indskudte kapital hidrører fra en i den daværende Randers Sportsklub Frejas Fond i efteråret 1968 indskudt obligationsbeholdning på nom. kr. 100.000.

DSI Freja Sport er en selvejende institution dannet i 1995 med det formål at drive klubhuset. Freja Sport, der udlejer klubhuset til Frejas klubbestyrelse, ledes af den til enhver tid siddende klubbestyrelse og en formand udefra, p.t. Carsten Jensen.
Formuen vil hovedsagelig være bundet i klubhusbygningen.

DSI Fonden Freja RFC Sport er en selvejende institution stiftet den 21.8.2017. lnstitutionens formål er at eje, udleje, drive og evt. udbygge fodboldanlæg og andre idrætsfaciliteter, primært på og ved fodboldanlægget ved Randers Stadion.
Institutionen ejer og driver på af kommunen lejet grund kunstgræsbane 2 og 5 og driver kunstgræsbane 6 for Randers Kommune.
Institutionen ledes af en bestyrelse på fire personer: Freja Administration er klubbens administratitive funktion, der i dag er placeret direkte under klubbestyrelsen, og Frejas afdelinger er hvert år med til at fastlægge budget og retningslinjer for administrationen, der som hovedopgaver har kontordrift, kontingentopkrævning og sponsorfakturering.
 


Frejas fire afdelinger og Frejas Fodboldvenner deltager i det administrative samarbejde. Tidligere deltog også Freja Bordtennis, Frejas Håndboldvenner og Sports-Casino, der nu alle er nedlagt.

Frejas fire sportslige afdelinger er økonomisk selvstændige og vælger en selvstændig bestyrelse på afdelingens generalforsamling. Afdelingernes handlefrihed er kun begrænset af de love, der er gældende for alle fire afdelinger, og som kan ændres på den årlige klubgeneralforsamling.
Atletik har været på programmet fra 1898, fodbold kom til i 1899, håndbold har været på programmet som selvstændig afdeling siden den 9. juni 1942 (håndbold har været spillet siden 1934), og triathlon kom til som selvstændig afdeling den 18.1.2015 efter at have været en aktivitet under atletikafdelingen i en række år.
Bordtennis kom til i november 1943, men blev oprettet som selvstændig afdeling i 1950. Afdelingen udtrådte af Freja-fællesskabet den 30.6.2016.

Randers Freja FC A/S er dannet den 31.3.1978 med det formål at drive elitefodbold med kontraktspillere i Freja. Den bestemmende aktiemajoritet har i lange perioder været ejet af Freja Fodbold. I november 2002 skiftede selskabet hovednavn til Randers FC A/S - stadig med det formål at drive elitefodbold i Randers, men nu byggende på et overbygningshold, et fælles 1. hold for seks randrusianske fodboldklubber, med Frejas udlånte 1. hold og Frejas kontraktspillerlicens som fundamentet.
Randers FC samarbejder desuden omkring Frejas ungdomseliteafdeling, som selskabet fik ansvaret for driften af fra den 1.7.2017.

Randers HK blev dannet i foreningsregi i maj måned 1996 og var en håndboldoverbygning dækkende otte randrusianske klubber, som havde den bestemmende indflydelse. Håndboldoverbygningen, der oprindeligt dækkede et dame- og herreseniorhold, deltog første gang i sæson 1997-98.
I efteråret 1999 blev herreholdet udtrukket grundet økonomiske problemer. Efter en rekonstruktion ved årsskiftet 2004-05 dannedes Randers HK A/S, der drev to dameseniorhold og ydede tilskud til fem klubbers drift af fire ungdomshold.

 


I efteråret 2022 har Randers HK A/S indgivet konkursbegæring, men de nu seks moderklubber driver ungdomsholdene videre og tager desuden ansvaret for driften af et hold i 2. division på ren amatørbasis fra sæson 2023-24 under navnet Randers Håndboldklub.

Randers Herrehåndbold (RHH) blev dannet i 2006 og drev i foreningsregi som en håndboldoverbygning et seniorhold, et U19-hold og et U17-hold på ren amatørbasis frem til sæson 2014-15, hvor Randers HH A/S, stiftet i februar 2014, overtog driften af seniorholdet med aftale om tilskud til ungdomsholdene. I foråret 2020 erklæredes selskabet konkurs.
De fire moderklubber bag besluttede at fortsætte samarbejdet i foreningsregi med to ungdomshold, og fra sæson 2022-23 er der kommet et seniorhold til.
Fra sæson 2023-24 omfatter overbygningssamarbejdet de samme seks klubber, som samarbejder omkring Randers Håndboldklub.

Freja Old Boys er en selskabelig forening dannet 26.4.1921 af og for ældre frejanere. I dag dyrkes også motionsfodbold. De fleste medlemmer er samtidig medlem af en af Frejas fire afdelinger.

Venneforeninger er selvstændige og har til formål at støtte de respektive afdelinger i Freja.

DET, DER VAR
Freja Reklame var en del af Frejas kontorfunktion og varetog bl.a. det administrative arbejde omkring afdelingernes sponsorvirksomhed, blev nedlagt 31.12.1997.

Sponsorfonden af 1975 blev oprettet i 1975 af Chr. Petersen i samarbejde med fem lokale erhvervsvirksomheder med det formål at understøtte Frejaarrangementer garantimæsigt. Fonden blev nedlagt i 2006, og midlerne blev overført til Freja Fonden.

Freja Cup var et udvalg under Freja Fodbold.
Man gennemførte hver sommer et eliteorienteret fodboldstævne. I 1996 gennemførtes stævnet for 19. og sidste gang.

Freja World Cup, der var et udvalg under Freja Håndbold, afholdt hvert år i juli måned et internationalt, udendørs håndboldstævne med flere tusinde deltagere. I 2002 gennemførtes stævnet for 30. gang, men i 2003 aflystes det grundet svigtende interesse.

Sports-Casino var en selvstændig spilleforening med det formål at støtte Randers Sportsklub Frejas sportslige aktiviteter. Foreningen blev opløst i maj 2016.