Kom til folkefest i Fladbro
Er du klar til en dag fyldt med motion, natur og hygge ? Så er Fladbroløbet det perfekte arrangement for dig og din familie eller firma.
Tag med os på en eventyrlig løbetur igennem de smukke skovarealer i Fladbroskov og landets smukkeste golfbaner, hvor det både går op og ned ad bakkerne.
Uanset om du er ung eller gammel, løber, gående eller stavgænger, så er der plads til dig.
Tag din personaleforening med en tur i de smukke omgivelser ved Fladbroskov og golfbanen.
Tilmelding
Tilmeld dig på dette link
Virksomheder og foreninger og lign. (min 10 personer) har mulighed for at søge agent adgang.
Mail sendes til fladbroloeb@randersfrejaatletik.dk
Via agent adgang har man mulighed for at sende et link rundt til virksomheden/foreningen/lign. med tilmelding.
Præmier
Børneløbet: Medaljer til alle.
De 3 første i mål på
5 km og
10 km for kvinder og for mænd.
3 km walk er der ikke præmier til vinderne, men mange lodtrækningspræmier.
Det hurtigste
hold på hver distance.
Hold: De første
5 løbere uanset kønnet, som kan være dine kollegaer, klubkammerater, nabo eller familie.
Program
kl. 10.00 - Start børneløb 1 km ruten.
kl. 10.30 - Start på 5 km ruten
kl. 10.30 - Start på 10 km ruten
kl. 10.33 - Start på 3 km walk ruten.
Der vil være vanddepot hver 2,5 kilometer..
Starten går fra Himmelbovej / Fladbrovej inde på græsplænen. Kom i god tid!
Startnummer
Udlevering af startnummer fra kl. 9.00 på dagen i teltet ved startområdet..
Startnummer skal være afhentet senest 15 min før start.
Oplys dit startnummer for udlevering af korrekt chip, som skal bæres synligt under hele løbet.
Startnummer findes på sportstiming.dk-fladbroløbet 2025
Holdtilmelding: Afhentes samlet af en af holdets udvalgt kontaktperson.
Ændring af distance og navn kan ske på løbsdagen fra kl. 9. Ændringsgebyr er 75,00 kr. pr. løber
Tilmelding er bindende, og pengene refunderes derfor ikke.
Der kan kun betales med MobilePay. Ikke kontant eller kort.
Tidstagning
Tidstagningen foretages af Sportstiming.
I tilfælde af aflysning af løbet pga. force majeure refunderes startgebyr ikke.
Parkering
Er mulig ved Speedwaybanen
Adresse: Randersvej 94, 8870 Langå
Omklædning
I forbindelse med dette arrangement, vil der ikke være omklædningsfaciliteter, så mød op omklædt.
Der er toiletfaciliteter i startområdet - se skiltning.
Sikkerhed
Ruten er godt afmærket. Derudover vil der yderligere være hjælpere på ruten.
Mulighed for førstehjælp under løbet.
Når du tilmelder dig løbet, giver du os samtidig ret til at bruge al billedmateriale fra løbet i vores markedsføring.
Har du spørgsmål kan du få svar ved at sende en mail til os på fladbroloeb@randersfrejaatletik.dk.