PARAATLETIK
Hos Randers Freja Para-atletik tilbyder vi følgende discipliner
Frame Running
Frame Running er en innovativ sport for handicappede med hæmmet balance.
En Framerunner er en specialbygget 3-hjulet ”running frame” uden pedaler, hvorpå balancen ikke er et problem. Derfor er Frame Running en oplagt sportsmulighed for blandt andre spastikere, gigtramte og amputerede. Sporten giver handicappede, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk kørestol, manuel kørestol eller gangrollator, mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft og giver selv de sværest handicappede en følelse af at bevæge sig frit og løbe.
Kørestolsrace
Kørestolsrace forgår i en speciel racerkørestol. Der er en letvægtsstol særligt egnet til at køre hurtigt, på f.eks. en atletikbane. Sporten er velegnet til f.eks. rygmarvsskadede, eller personer med rygmarvsbrok, men også andre kørestolsbrugere kan dyrke det. Kørestolsrace giver sved på panden og inviterer til fart. Der er mulighed for deltagelse ved både baneløb og motionsløb.
Klubben stiller i et vist omfang stole til rådighed hvis du ønsker at prøve kræfter med dette. Har du brug for hjælp med forflytninger og andet skal du have hjælper med. Klubben har også en person-lift til rådighed.
Kastediscipliner
Vi tilbyder kuglestød, spydkast, og diskoskast. Der er mulighed for at lave det stående og siddende på en særlig kastestol der er spændt fast til gulvet så den er stabil. Klubben har en sådan. Sporten henvender sig til personer med let CP, synshandicap, benamputerede og kørestolsbrugere. Kastediscipliner er den perfekte måde at udnytte styrken i overkroppen.
Længdespring og løb
Vi tilbyder længdespring for personer med let CP, synshandicappede og benamputerede. Det kræver ikke særlig udstyr. Har du et synshandicap kan der være behov for en guide til at være dine øjne, dette sørger man selv for. Vi tilbyder løb for samme gruppe, der er mulighed for deltagelse i både baneløb og motionsløb
Fælles for alle vores discipliner glæder det at der trænes hele året rundt, da vi har en fuldt udstyret opvarmet atletikhal til rådighed, Som vi benytter i vinterhalvåret. I hallen findes også udstyr til styrketræning.
TRÆNINGSTIDER - FRAMERUNNING OG KØRSTOLSRACE
Mandag: 15:30 - 17:30
Onsdag: 15:30 - 17:30
Lørdag: 10:00 - 12:00
TRÆNINGSTIDER - ANDRE DISCIPLINER
Tirsdag: 18:30 - 20:30
Torsdag: 18:30 - 20:30
Træning foregår sammen med almen-atletikken
KONTAKT
Ansvarlig: Susanne Braüner Ladefoged
Telefon: 31 33 32 58
Mail: racerunner@randersfrejaatletik.dk
TRÆNERE
Susanne Braüner Ladefoged, Cheftræner
Helle Ladefoged, Træner