Anders døde den 2.7.2026 87 år gammel.
Jeg mødte Anders første gang i foråret 1997. Jeg var taget i Randershallen med min datter for at overvære en håndboldtræning for min datters årgang. Jeg håbede, hun ville sige ja til at begynde at spille håndbold. Og underligt nok sagde hun ja, for det var en noget uinspireret gang træning, jeg så.
Jeg gik så ned til en meget venligt udseende mand og spurgte, om han havde noget med Freja Håndbold at gøre. Han var ungdomsformand og hed i øvrigt Anders Norup. Jeg påstod, at jeg kunne gøre det noget bedre end den træning, jeg lige havde overværet.
- Kan du, sagde Anders, så spørg træneren, om du må overtage holdet.
Som sagt så gjort. Træneren ville gerne have, at jeg tog over.
Så fulgte 16 år, hvor Anders og jeg arbejdede sammen om stort set alt i Randers Freja Håndbold. Han tog sig mest af drengene og jeg pigerne.
Anders havde tidligere haft kæmpesucces med specielt en drengeungdomsårgang 1953. De var et af Danmarks bedste hold de år.
Anders var ungdomstræner og periodisk ungdomsformand fra 1962-1973, hvorefter han tog en pause fra trænergerningen og koncentrerede sig om World Cup-udvalget.
Men da hans jobmæssige situation i 1995 gjorde det muligt, og da Freja havde allermest brug for det, blev han igen træner og ungdomsformand i klubben. Og i de følgende år opbyggede Anders legendestatus. Utallige drengehold trænede han. Han var ungdomsformand, var altid at finde i hallen og var også en stor del af klubbens stævneudvalg og bestyrelse.
De seneste år trænede Anders de helt små lørdag formiddag, og han sluttede sin trænergerning efter sæson 2016-17 med fejring i hallen med deltagelse af en stor gruppe ungdomsmedlemmer.
Anders var en populær træner, fordi han altid så det gode i alle de spillere, han trænede. Det var mennesket og ikke så meget talentet, Anders kærede sig om. Der var brug for alle. Og på en eller anden måde lykkedes det ham at få det til at fungere på hans hold. Sammen har vi været til utallige stævner, hvor håndboldsnakken gik til ud på natten.
Mennesker, der ofrer så meget tid på frivilligt foreningsarbejde, er sjældne. Men de er guld værd for hvilken som helst forening. I dagens Danmark er det nok noget nær umuligt at finde den slags mennesker.
Anders har gjort en kæmpe forskel i Randers Freja Håndbold.
Anders blev den 9.6.2009, på dagen, hvor håndboldafdelingen fyldte 67 år, hele Randers Sportsklub Frejas kun 11. æresmedlem siden 1898.
Æret være Anders’ minde. Randers den 13.7.2026 Jens Møller Nielsen (med beskeden bistand af Lars W. Knudsen om visse faktuelle detaljer)
Generalforsamling 2025
Den ordinære generalforsamling i Randers Freja Håndbold blev afholdt den 9.9.2025 i klubhuset ved stadion.
Bestyrelsens beretning kan læses her.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
GENERALFORSAMLING - INDKALDELSEN
Så er der igen generalforsamling i Freja Håndbold. Den afholdes tirsdag den 9.9.2025 kl. 18.00 i klubhuset ved Cepheus Park Randers.
På generalforsamlingen berettes og debatteres om det forløbne år, regnskabet forelægges og debatteres og det kommende år planlægges i form af budgetbehandlingen. Derudover foretages der selvfølgelig valg til bestyrelsen.
Tale- og stemmeret på afdelingsgeneralforsamlingen har:
Kontingentbetalende medlemmer, der er fyldt 18 år og har mindst 3 måneders medlemskab af afdelingen.
Klubbestyrelsesmedlemmer.
Dokumenteret forældremyndighedshaver eller dokumenteret værge for kontingentbetalende medlem under 18 år, i selskab med medlemmet, der skal have været medlem af afdelingen i mindst tre måneder.
Mød op og gør din indflydelse gældende.
DAGSORDEN
Bestyrelsens valg af dirigent, som skal kunne anses for upartisk.
Bestyrelsens beretning
Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget til godkendelse
Indkomne forslag (Lovændringsforslag dog kun på klubgeneralforsamlingen)
Valg i henhold til § 9, stk. 2 eller 3.
Valg af revisor i henhold til § 9 stk. 11.
Eventuelt
Generalforsamling 2024
Den ordinære generalforsamling i Randers Freja Håndbold blev afholdt den 11.9.2024 i klubhuset ved stadion.
Bestyrelsens beretning kan læses her.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
Generalforsamling 2023
Den ordinære generalforsamling i Randers Freja Håndbold blev afholdt den 28.8.2023 i klubhuset ved stadion.
Bestyrelsens beretning kan læses her.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
Generalforsamling 2022
Den ordinære generalforsamling i Randers Freja Håndbold blev afholdt den 31.8.2022 i klubhuset ved stadion.
Bestyrelsens beretning kan læses her.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
Generalforsamling 2021
Den ordinære generalforsamling i Randers Freja Håndbold blev afholdt den 30.8.2021 i klubhuset ved stadion.
Bestyrelsens beretning kan læses her.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
Generalforsamling 2020
Den ordinære generalforsamling i Randers Freja Håndbold blev afholdt den 31.8.2020 i klubhuset ved stadion.
Bestyrelsens beretning kan læses her.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.