Fra Frejas jubilæumsårbøger 1973 og 1998:

Vestbyen - vort hjemsted

Randers vestlige bydel har været »Freja«s hjemsted igennem mange årtier. Siden Randers Stadion blev indviet den 23. august 1923 har klubben haft sit tilholdssted i dette byområde. Og det må siges med det samme: Det er et område, hvor aktive, ledere, instruktører og vore mange tilhængere føler sig hjemme.

Før 1923 udførte vi vore aktiviteter flere steder i byen. I året 1900 søgte den meget unge bestyrelse, medlemmerne var kun 17-18 år, myndighederne om at få lov til at træne i området ved Vestre Bakker, - og man fik tilladelsen. Nogle få år senere rykkede man ud på den daværende dyrskueplads, der, hvor nu det store boligkvarter Rosendal er vokset op. ved Udbyhøjvej. Her blev der afviklet atletikkonkurrencer og fodboldkampe. Men før stævner og kampe måtte aktive og ledere i fællesskab fjerne koklatter m.m. ligesom de måtte foretage afspærringer og opkridtning af fodboldbane.


Randers stadion ved indvielsen den 23. august 1923.

Vore svømmere startede med et stævne i Randers Havn i 1917, og der var 3000 tilskuere. Heldigvis fik klubben kort tid efter tilladelse til at bruge den militære udendørs badeanstalt, der på »Freja«s initiativ fik forlænget bassinlængde fra 15 m til 20 m. Afdelingen voksede sig stor, og i 1920 købte klubben badeanstalten »Gudenaa« i Strømmen. Den blev døbt om til »Freja«s svømmestadion. Igennem mange år dannede dette svømmestadion en eftertragtet ramme om vore vandaktiviteter. Men badevandet blev mere og mere urent, ligesom svømmestadion forfaldt. Friluftsbadet »Gudenaabadet« ved Hvidemøllevej blev etableret, men heller ikke her blev der ideelle forhold, og svømmeafdelingen sygnede hen for til sidst at gå i dvale, hvor den har befundet sig siden.

Med indvielsen af Randers stadion i august 1923 gik en længe næret drøm i opfyldelse. Pludselig fik vi et moderne stadion med fodboldbaner og atletikbaner samt moderne omklædningsrum. Siddetribunen var efter græsk model og meget imponerende efter den tids målestok.

I årtier var Randers stadion ramme om turneringskampe i atletik, fodbold og håndbold. Arrangementer, der samlede i tusindvis af tilskuere.


Dette gamle billede af Randers stadion har vi lånt på Lokalhistorisk Arkiv i Randers. Det viser bl.a. tribunen, som blev indviet i 1923, og som forlængst er afløst af en mere tidssvarende beton-tribune. Til venstre for opvisningsbanen ses tennisklubbens baner. Foran stadion løber den nuværende Vester Boulevard - allerede dengang en stor færdselsåre. Vildnisset i forgrunden er det, vi nu kender som Vestparken.

Men efterhånden blev omklædningsrum og badeforhold for umoderne. Rent sundhedsmæssigt var de heller ikke tidssvarende. Imidlertid bevirkede krigsårene 1940-45, at der ikke var penge til at bygge en ny tribune med omklædningsrum. Først i 1958-59 kunne man tage den nuværende siddetribune med tilhørende omklædningsfaciliteter i brug. Indvielsen blev fejret med en kamp mellem Norrköping IFK og vort førstehold. Det var en stor dag for randrusiansk idræt.

Banemæssigt har Randers stadion også gradvis gennemgået en udvikling. Vi syntes ofte, at udviklingen gik for langsomt.

I dag, i jubilæumsåret, har vi rådighed over 7 træningsbaner ved stadion samt over to baner ved Vasen ved Viborgvej. Der er atletikbaner til rådighed samt en kastegård plus en opvisningsbane med plads til 20.000 tilskuere. Der er 20 omklædningsrum til vor disposition. Dertil kommer sauna og diverse rum til rekvisitter m. m. samt et kontor.

På indendørsfronten er det også gået fremad. Indtil 1934 kunne vore udøvere træne om vinteren i de kommunale gymnastiksale. I 1934 indstiftede SIKR en håndboldcup, der fremover blev afviklet på forsamlingsbygningen »Jylland«. I slutningen af fyrrene fik vi stillet Randers kasernes gymnastikhal til rådighed til såvel træning som kampe. Men ønske om en hal var stadig til stede. Derfor blev der glæde hos håndboldspillerne, da daværende skatteinspektør Aage Jensen i 1946 tog initiativ til at få bygget en idrætshal i Sjællandsgade. Vor klub var bygherre, og hallen kunne tages i brug i 1950. Stor var hallen ikke, men den udfyldte sin mission. Håndbolden i Randers tog et stort opsving.

Derfor opstod der også et bredt ønske om at få den helt store og moderne hal i vor by. Store dele af randrusiansk idræt pressede på for at få ønsket igennem. Uden at prale har vi lov til at fastslå, at vor klub var en af de klubber, der slog mest i bordet på de rette steder og i de rette øjeblikke. Derfor var det en stor dag, da daværende statsminister Jens Otto Krag fredag den 29. september 1972 kunne indvi Randershallen.

Vor by råder nu over en af Danmarks mest moderne og største idrætshaller. Og det kommer bl.a. vor klub tilgode, idet vore bordtennisspillere nu også har fået spillelokaler til rådighed. Hidtil har bordtennisspillerne trænet og afviklet deres kampe på Søren Møllersgades skole.

Vore idrætsudøvere råder således i dag over gode faciliteter, men naturligvis ser vi dem gerne forbedret og udvidet med flere træningsbaner m.m., ligesom der er brug for flere omklædningsrum under stadiontribunen.

Vi håber derfor, at vort bystyre også fremover vil være lydhør over for vore fremsatte ønsker og benytter lejligheden til at takke for dets hidtidige indsats for idrætten i vor by – og for Randers Sportsklub »Freja«.

RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap