Det rigtige program…

Kricket, løb og gang var noget nyt i Randers, idet de øvrige foreninger kun havde til formål at dyrke fodsport. Det viste sig også forholdsvis hurtigt, at de unge stiftere havde set rigtigt. Randers Sportsklub »Freja« havde valgt det rigtige program. I løbet af forholdsvis kort tid havde klubben ca. 100 medlemmer, alt imens de øvrige foreninger i byen sygnede hen, for til sidst at forsvinde.

Der var initiativ i de unge knægte. Allerede i foråret 1898 søgte og fik klubben tilladelse til at benytte pladsen i Vestre Bakker til øvelsesplads, som det står i de gulnede protokoller.

Kun nogle få måneder senere havde Randers Sportsklub »Freja« sin første kricketkamp. Viborgklubben »SKJOLD« var modstanderklub og vandt en kneben sejr.

Samme sommer var deltagere fra vor klub inviteret til idrætsstævne i Viborg. August Svendsen erobrede en guldmedalje til klubben, og det var stolte klubkammerater, der hyldede ham. Og det var fortjent, idet hovedparten af frejanerne havde taget turen til Viborg til fods og spadserede også hjem bagefter.

Frejanerne havde i øvrigt »klemmer« med hjemmefra, men fik en ekstraforplejning i form af et par fem-øres-kager og en sodavand.

Den 21. september vandt Lauritz Henningsen førstepræmie ved et stævne i Århus. Klubben »OLYMPIA« stod bag stævnet, og Lauritz Henningsen vandt 3-mils-kapgang og modtog et guldkors.

Statsskolen havde indført fodboldspillet i Randers, og elever fra Statsskolen indmeldte sig i vor klub, deriblandt brødrene Melchiors.

Dannelsen af fodboldafdelingen skete efter, at en kreds af medlemmer gennem svare afsavn havde spyttet 10 øre ekstra i kontingent om måneden.

Det ordinære kontingent var 25 øre. For dette ekstra beløb købte man så i 1900 en fodbold,- den kostede den fyrstelige sum af 8 kroner. Oprindelig var bestyrelsen ikke meget stemt for at gå i gang med fodboldspil, men da man så, at det var alvor med disse boldglade drenge, tog man konsekvensen og indlemmede fodboldspillet i klubbens aktiviteter.

I foråret 1900 blev den første fodboldkamp spillet, hvor vor klub var den ene part. Et Ålborghold var modstander. Den store begivenhed blev fejret på behørig vis. Den daværende dyrskueplads (Udbyhøjvej) var blevet lejet. Ålborgholdet sejrede 2-1. Siden blev der spillet kampe mod Viborg og Århus, og bestyrelsen var stolt, når den kunne konstatere, at der var op mod 100 tilskuere. - Der var fri entre dengang.

Samme sommer stod Randers Sportsklub »Freja« selv bag et stort fodsportsstævne på Dyrskuepladsen. Stævnet blev en sportslig succes, men økonomisk en fiasko. Der var et underskud på 200 kr., og det tog lang tid, før man forvandt denne bitre dag. Foreningens medlemmer bestod jo kun af lærlinge og skoleelever.

Den dårlige økonomi skabte vanskelige tider for klubben den efterfølgende vinter. Gælden var stor, og kassen var tom. Og hvad værre var: Medlemstallet var dalende og reduceret til 12-15 stykker. Til gengæld var det »kernetropper«. Disse trofaste evnede heldigvis at stå sammen, og de fik »skaden« rettet op.

I 1902 kom gymnastikken til. I starten dyrkede man denne idrætsgren sammen med Randers Skyttekreds. Det skete, fordi man ikke selv kunne magte at købe de ret dyre rekvisitter. Men skyttekredsen var mere end villig til samarbejdet, for »Freja« stillede med øjeblikkets bedste lokale gymnast, den senere formand i Freja, Marius Jensen. Efter nogle års frugtbart samarbejde kom der en kurre på tråden mellem »Freja« og skyttekredsen. Det førte til et brud, og »Freja« begyndte helt for sig selv og fik til huse i rekrutkasernens gymnastiksal. De gamle annaler fortæller, at man, da man senere stod for at skulle anskaffe de dyre redskaber, reck og barre, lånte pengene i Discontobanken på en veksel. 250 kroner var jo mange penge dengang. - Uden at ville angive »skilsmissen« mellem »Freja« og skyttekredsen som egentlig årsag, skal anføres, at skyttekredsen ret hurtigt måtte op1øse sin gymnastikafdeling. »Freja« købte i øvrigt de rekvisitter, skyttekredsen rådede over; bl.a. blev hesten overdraget efter håndslag på god, gammel hestehandel-manér.

Efter udbruddet af 1. verdenskrig tyndede det noget ud i medlemsrækkerne, og i 1915 enedes man med Randers gymnastiske Forening om at ophæve gymnastikafdelingen og lade medlemmerne indgå i RgF, men da rigtignok på den betingelse, at RgF til gengæld lod sine medlemmer optage i »Freja«s atletikafdeling.

Næste idrætsgren, man beskæftigede sig med i klubben, var hockey. Det var i 1914, men allerede fem år efter gav man op på grund af stærkt stigende rejseomkostninger i forbindelse med udenbys kampe. Man havde ellers haft ret god tilslutning til hockey’en, men i øvrigt aldrig nået særligt bemærkelsesværdige resultater.

I 1917 tog »Freja« svømning på programmet. De første år trænede man på den militære badeanstalt, men i 1920 købte klubben den private badeanstalt ved Sønderbro - for den formidable sum af 2000 kr. - et beløb, som man skaffede ved at udstede aktier å 50 kr. I 1927 indviede man et nyt svømmestadion efter en investering på omkring 17.000 kr. Afdelingen fejrede mange triumfer, men mødte også megen modgang, og man valgte til sidst at ophæve afdelingen.

Boksning har også været dyrket under »Freja«s faner. En egentlig bokseafdeling fik man i 1926 efter opfordring fra Randers Athletklub, hvis medlemmer ville melde sig i »Freja«, hvis klubben ville oprette en bokseafdeling. Det blev vedtaget på en generalforsamling, men efter seks års forløb - og en masse genvordigheder - var man lige så enige om at ophæve bokseafdelingen. Stødet til ophævelsen var at Randers Athletklub i 1932 genopstod i ny skikkelse. Man havde egentlig allerede i 1905 og 1906 »snuset« til boksning i »Freja«. Ved en gymnastikopvisning havde man indlagt to boksekampe, men på grund af disse kampes udvikling og karakter, havde man hurtigt gjort sig klart, at boksning nok alligevel ikke var noget for »Freja«. Sådan melder overleveringen, og man kan vist roligt gå ud fra, at de gæve nævekæmpere fra hin gymnastikopvisning har været godt »pyntet«, da de forlod ringen i den daværende Håndværkerforening.

Håndbolden kom til i 1934, da Samvirkende Idrætsklubber i Randers udskrev en lokal turnering. Uden at træde nogen over tæerne kan man nok slå fast, at det kneb med at opnå de store resultater. Først og fremmest, fordi man manglede de rette rammer om den indendørs træning. - Med bygningen af Randershallen er der i nyere tid til gengæld skabt helt ideelle forhold, og man må forvente, at disse moderne rammer ad åre vil bære frugt i form af et håndboldspil, der vil bringe »Freja« op til den position, Randers bys størrelse må berettige til.

Den seneste idrætsgren, »Freja« har taget op, er bordtennis, som blev underlagt svømmeafdelingen i 1943. Den 31. juli 1950 blev afdelingen selvstændig. Den har gennem årene måttet flakke noget rundt for at få træningslokaler.

Et bevis for den anseelse, bordtennisafdelingen nyder i danske bordtenniskredse, har man i den omstændighed, at »Freja« netop i forbindelse med jubilæumsfestlighederne i år står som arrangør af nordiske mesterskaber. Det tør siges at være en fin fjer i hatten på afdelingens ledere.

Jo, der er sket meget i »Freja« gennem de 75 år - og der er grund til ved jubilæet at mindes pionererne med ærefrygt og taknemlighed.

De var med til at omskabe »den grimme ælling« til en stolt svane!

RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap