Cæcilie Sams, 18 år, til international mangekamp i Italien 8. – 9. maj

Cæcilie deltog i IAAFs internationale mangekamp i Desenzano del Garda i Italien.  Der var 22 deltagere og hun bliver nummer 16 med 4838 point for de 7 øvelser.

Det var desværre dårligt vejr med regn og blæst, så hendes resultater er ikke helt der oppe, hvor de kunne have været, hvis vejret havde været godt. Men med 3 personlige rekorder og en meget god erfaring rigere har det været hele turen værd.

Hendes personlige rekorder blev sat på 200 m., hvor hun løb 25,56 sek.( pr med 0,6 sek.), i spydkast med 33,00 m. pr med 2 meter og i 800 m i tiden 2,35,51 min. Hendes andre resultater: 100 m hæk 15,81 sek.,  kuglestød 11,41 m., længdespring 5,54 m. og højdespring 1,63 m.

Hun er med en samlet score på 4838 p kun 312 p fra kravet til junior VM som afholdes i Canada i juli og det skal gerne klares ved Vest Danske Mesterskaber i mangekamp i Åbenrå d. 22. – 23. maj.

For Randers Freja Atletik

René Kvist

Træner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap