HO
FO
TR
AT
Hovedforening
Fodbold
Triathlon
Håndbold
Atletik
FORSIDEBESTYRELSENUDVIKLINGENFREJAS ÅRBØGER 1967-2003

Fra Frejas jubilæumsårbog 1998:

Freja og haller i Randers

Af Chr. Petersen

Jeg måtte i denne retrospektive artikel helt tilbage til mit første „leveår" ---- i Freja, idet jeg blev medlem af klubben i 1949-50 efter en længere studierejse til USA.

Hvordan var forholdene i Danmarks femtestørste by dengang med hensyn til en sportsgren, der allerede i 1950 uden sammenligning var den førende indendørs holdsport, hvor to lande (Danmark og Tyskland) hver for sig gør krav på at have været første fødselshjælper?

Freja havde i 1942 med Frode Pedersen som første formand startet en håndboldafdeling, men problemerne var talrige. Faktisk havde afdelingen reelt ingen spillemuligheder indendørs. Turneringskampe måtte afvikles i Jyllands festsal med tøjbold. Gennem en årrække tillod Teknisk udvalg/forvaltning ikke, at der trænedes med læderbolde i skolernes gymnastiksale!! Lukkede man enkelte steder øjnene?

Men hvornår er ikke al begyndelse svær?

Byens største boldklub - Randers Freja - tog her initiativet til at få bygget en hal, hvor navnet Aage Jensen (tidligere skattedirektør) var drivkraften i arbejdet. Han blev i øvrigt den første, der i året 1951 fik den af Amts Avisen nystiftede pris: årets idrætsleder.

Hov, hvad er nu det? Forlod han senere Freja i vrede!

Så 1950 blev året, hvor Frejas Idrætshal blev en realitet i Sjællandsgade, indviet den 6. maj.


Den første idrætshal i Randers er ved at være en realitet. Rejsegilde i Annekshallen i 1950.

Byggeriet af hallen var en stor mundfuld for en klub, så der måtte spares. Hallen fik ikke internationale mål, og ud over selve halrummet var der kun to omklædningsrum, toiletter samt en lille kiosk med bagrum. Alligevel har der til en turneringskamp været stoppet mellem 7 og 800 tilskuere ind.

Brandmyndighederne må have lukket øjnene helt i.


Frejas Idrætshal, Annekshallen 1950. Sjællandsgade ser noget anderledes ud end i dag. De røde boligblokke på venstre side er endnu ikke bygget.

Økonomien - trods fuld belægning på alle ugens dage - haltede op gennem 50’erne, da afdragene på lånene ikke var tilskudsberettiget for klubben. Så i realiteten betalte Freja den største timeleje i egen hal. I Frejas hovedbestyrelse forelagde Jørgen Knudsen og Chr. Petersen derfor forslag om, at hallen blev afhændet til en selvejende institution. Det blev vedtaget, men hvad samme to herrer var rimelig sure over, var den kendsgerning, at økonomiudvalget bestemte salgs- og købspris. Den blev fastsat til 42.500 kr. at afdrage over 10 år. Hallen blev senere som Annekshal et meget stort aktiv for Randershallerne. OK. De to herrer var ikke kloge nok.

1.7.1962 overtog en selvejende institution med fem mand i bestyrelsen Frejas Idrætshal: 2 mand udpeget af byrådet (Kr. Gjøtrup og Erik Kloster), 2 udpeget af Freja (Jens E. Jensen og Chr. Petersen) og 1 udpeget af S.I.K.R. (Knud Skytte Pedersen).

Hvordan gik det med Frejas to repræsentanter?

23.12.1966 holder halbestyrelsen møde med Frejas forretningsudvalg, hvor dette accepterer, at Freja ved sammensætningen af bestyrelsen til den nye (kommende) storhal fra at have to repræsentanter nu kun vil få en repræsentant. Holger Nielsen (formand for S. l. K.R.) bliver dog anmodet om at søge gennemført, at S.I.K.R.s andet mandat gives til Flemming Jensen (som siddende repræsentant for Freja i eksisterende bestyrelse), og dette sker. Chr. Petersen havde tidligere på året på grund af fratræden som næstformand i Freja stillet sit mandat til rådighed for Freja, men halbestyrelsen beder ham fortsætte, hvis Freja fortsat ønsker at indstille ham, og det gør Freja.

Men allerede i maj 1967 udtræder Flemming Jensen, da han har overtaget hvervet som holdleder for divisionsholdet. S.I.K.R. peger som nyt medlem på Jørn Primby, der 1.6.1967 afløser Flemming Jensen.

To intermezzoer er værd at nævne: Freja har møder med halbestyrelsen om to byggeprojekter:

1. Bygning af klubhus.

2. Bygning af atletikhal.

Halbestyrelsen er særdeles positiv ved behandlingen af de to projekter. Alligevel ender de begge i papirkurven på grund af kommunens manglende positivitet - eller måske rettere sendrægtighed.

12.3.1975 meddeler Chr. Petersen i breve til hal- og Frejabestyrelsen, at han stopper som formand i hallernes bestyrelse. J. Primby konstitueres, og S.I.K.R.s bestyrelse vil snarest muligt udpege en repræsentant til bestyrelsen.

I maj 1975 har S.I.K.R. udpeget Torben Stenrøjl til den ledige bestyrelsespost. Endnu en gang: Hov, hvad er nu det?

Jeg har forgæves i Frejas bestyrelsesprotokol ledt efter en indstilling fra Frejas bestyrelse!!

Opgav/glemte Freja sin indstillingsret, eller glemte halbestyrelse/S.I.K.R. Frejas indstillingsret?

I begyndelsen af 1963 tog vi kontakt med S.I.K.R. og Boligforeningen af 1940: Emne: Idrætshal. Nu falder arbejdet her heldigvis uden for dette indlægs rammer -og så dog alligevel.

Mange planer om storhal var dukket op siden 1957. Jeg skal nøjes med at nævne: 1957: Håndværkerforeningen. 1958: Anonymt forslag om en ombygning af F.D.B.’s bygning til storhal kombineret med bibliotek og landbocenter (Toldvæsenet vandt) og Håndværker- og Industriforeningen. 1959: Erhvervsrådet og
A/S Randers bilstation. 1961: Randers Boligforening af 1940 og Erhvervsrådet. Mange gode ideer var blevet lanceret, så nu kunne der pauseres. Byen stak hovedet frem for at opfordre idrætten til at indsamle midler til en sportsfond. Man opererede med krone til kroneprincippet.

S.I.K.R. arrangerer husindsamling i 1963. Resultatet var ikke tilfredsstillende, men i begyndelsen af 1964 går et enigt byråd ind for idrætshalprojektet med plads til 2.500 tilskuere. To væsentlige ting stiller sig dog i vejen:

Der forelå ingen byggetilladelse.

Idrætten havde ikke præsteret de 300.000 kr. selv med en ny husindsamling i 1966.

En ny selvejende institution „Randershallen" startes den 9.1.1967, hvor alle gode kræfter er repræsenteret i bestyrelsen: Boligforeningen af 1940, Erhvervsrådet, Arbejdernes Fællesorganisation, Handelstandsforeningen, Håndværker- og Industriforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Byrådet (2) og idrætten (3).

Alligevel udsætter byen i 1968 endelig stillingtagen af hensyn til kommende kommunesammenlægninger, især da en anden kommune i den senere Randers storkommune havde sat halbyggeri i gang.

En behjertet henvendelse til byen fra byens to ældste idrætsforeninger, Randers gymnastiske Forening og Randers Sportsklub Freja, bevirker dog, at halplacering og beløbsramme (5 millioner til en idrætshal) bliver afgjort i byrådet.

7.10.1969 bliver skitseforslag (nr. 7) forelagt økonomiudvalget, og den 19.11.1969 accepterer byrådet et byggeri på 6,5 mill. pristalreguleret fra 1.5.1969.

Kampen var endt. Arbejdet kunne begynde. For mit eget vedkommende betød det, indtil indvielsen fandt sted, 224 møder samt diverse studieture i ind- og udland.

I bakspejlet må jeg konstatere, at Frejas pionerindsats i 1950 ff. samt henvendelsen i 1969 til byrådet blev vigtige ingredienser til at få halproblemerne løst i byen, selvom klubben delvis spillede sig ud af direkte indflydelse i de afgørende faser.