Iben Høgh, som iøvrigt lige er blevet 19 år, deltager i disse dage i Junior-EM i Novi-Sad i Serbien. Tillykke til Iben og pøj-pøj med konkurrencen. Coach, Ole, melder, at Iben trives under gode forhold på et helt nyt atletikstadion. Ibens kvalifikationsrunde blev afviklet idag, torsdag den 23. juli, kl. 17.15. Resultatet fra den runde kan ses her. Men vi kan lige så godt straks afsløre, at Iben har kvalificeret sig til lørdagens finale. Ved at klare højden 3,90 meter i andet forsøg placerede hun sig på 4. pladsen i sin kvalifikationsrunde. Finalen afvikles altså på lørdag kl. 15.30. Vi følger spændte med i, hvordan Iben klarer sig i det stærke selskab på lørdag og melder straks ud så snart vi har nyt.
Af en - indtil videre - ukendt årsag har den lokale presse vist en vis interesse for Iben. Vi er selvfølgelig meget spændte på, hvad dét går ud på.

                          

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap