Randers Freja Atletik og triatlon havde søndag den 26/4 fem atleter til start ved BT halvmarathon i Lyngby som samtidig fungerede som DM i halvmarathon. Der stillede 6500 løbere til start på ruten som gik fra Lyngby til Nærum med afslutning på rundforbi stadion. Der var ret varmt i vejret og ruten var de sidste 10 km ret kuperet var alle løbere enige om.
 
Alex Kristensen fra RFA løb i tiden 88.58 minutter og blev nummer 214. Mogens Kristensen sluttede i tiden 83.22 minutter og sluttede som nummer 94. Henrik Jacobsen løb på 81.21 minutter og sluttede som nummer 69. Kasper Jørgensen løb på 72.55 minutter og sluttede som nummer 23. Claus Bentsen var hurtigste løber fra Randers og løb på 72.00 minutter og sluttede på en samlet 19. plads. Alle Freja atleter kunne tage hjem med personlige rekorder.
 
Den 24. maj begiver selvsamme trup sig atter til København for at deltage i Copenhagen marathon hvor målet for alle løbere igen er personlige rekorder på den dobbelte distance.
 
BT halvmarathon og DM blev vundet af Jesper Furschou fra Herning løbeklub for 3. gang. Han løb i tiden 65.34 minutter.
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap