Iben Høgh-Pedersen, Randers Freja Atletik og Triathlon har været en tur i Bourgogne distriktet og springe til et kæmpe stævne i stangspring(205deltagere –fordelt fra begynder niveau til olympiske mestre) i den lille(indbyggere: 2000), hyggelige by Cercy-la-Tour. Iben blev inviteret via vores kollega i England, den engelske landstræner. Stævnet er arrangeret som en stangspringslandskamp mellem Frankrig, GBR, Holland og Belgien.

Iben blev nr.2 i junior konkurrencen efter Englands juniorrekordholder, Sally Scott. Sally sprang 4.03 og Iben sprang 3,88m, kun 2cm fra indendørs personlig rekord, derefter gik højden på 4.03m. Det er kun Ibens tredje konkurrence indendørs i år, så formen er klart for opadgående i forhold til sidste år, hvor indendørs sæsonens højeste spring var på 3.75 (mens der stadig blev plads til en personlig rekord ude). Takterne tyder på en ny personlig rekord snart indendørs.

Med sig havde hun kollegerne, Mikkel Marek Nielsen, Århus 1900, der blev nr 2 i junior herre konkurrencen med ny årsbedste 4,78m og Martin Steensvig, Sparta København, der også satte årsbedste med 4.63m.

Da byen er så lille, at den ikke har hotel, var vi privat indkvarteret i et gammelt, men smukt bondehus med udsigt over Loire-dalen. Det var ren idyl og de franske værter tog sig rigtig godt af os. Vi har aftalt at skulle derned næste år igen og så om vi kan give dem kamp til stregen.

På lørdag går turen knap så langt væk – kun til Gøteborg, for at deltage i Road to Gøteborg 2013. En konkurrence, hvor 3 af pigerne har højere personlig rekord end Iben.

Det store mål for Iben i år er Junior Europamesterskaberne i Novi Sad i Serbien.

Af andre deltagere i konkurrencen i Cercy kan nævnes to olympiske deltagere: Kate Dennison,(4.42 Engelsk rekord), GBR og Marion Buisson(4.50, franks mester). Derudover deltog Thierry Vigneron(verdensrekordholder før Bubka æraen, 5,91m) som træner. Jean Galfione(Fransk rekord holder, 6m og olympisk mester´96) kastede også glans over arrangementet som æresgæst.


Med venlig hilsen

Ole Kvist

Træner i Randers Freja Atletik &

Elitecenter træner i Stangspring, Dansk Atletik Forbund.

Links til artikel om stævnet, Road to Gøteborg 2013 og EM junior:

http://bourgogne-franche-comte.france3.fr/info/51371033-fr.php

http://www.saik.nu/goteborg2013/

http://www.ejchnovisad2009.com/index.php?lang=en

 

 

 

 


      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap