Et succesrigt RaceRunners  Cup/  CPISRA RaceRunning VM for

Randers Freja Atletik 

Ved netop afsluttet VM i RaceRunning, blev der i år sat 19 verdensrekorder, hvor af 5 af disse blev sat af danske ungdomsatleter. Også i år var der mange tætte løb, bl.a. i 1500 m i klasse RR3 mænd, hvor nr. 1 og 2 kom i mål med 13/100-dele mellemrum.

De knap 320 atleter, dommere og hjælpere, fra Brasilien, Danmark, England, Færøerne, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Skotland, Sverige, USA og Østrig, var samlet fra den 9. juli-16.juli til den 21. RaceRunners Camp. Programmet stod på 2 gange daglig træning, trænerkursus, samt en række sociale og kulturelle aktiviteter, som har været med til at skabe sportslige og venskabelige bånd mellem atleter fra hele verden

Mansoor Siddiqi, camp-koordinator, udtrykker det således, da vi beder ham om at konkluderer på 21. RaceRunners Camp & Cup/VM.

 ”Vi kan endnu en gang se at den danske RaceRunners Camp & Cup, er blevet så stort et ”hit”, at man kommer fra hele verden for at deltage. Selv atleter fra Brasilien var repræsenteret. Dette er vi selvfølgelig enormt glade for. Vi gør vores ypperste for at lære fra os, så nye deltagere og nationer, som Østrig og Polen kan få gode erfaringer med tilbage. Erfaringer de så kan bygge videre på, på nationalt plan, og på den måde udbrede RaceRunning-idrætten til hele verden.

Hvis vi ser på resultaterne fra Cuppen, er det blevet meget mere jævnbyrdige, og i flere af tilfældene i år var det atleternes dagsform som afgjorde placeringerne.

Randers Freja atletik havde 10 atleter med. Vores 10 løbere gjorde det alle rigtig godt. De opnåede både finalepladser, personlige rekorder og flere medaljer.

I alt var Randers Freja repræsenteret i 20 finaler i disciplinerne fra 60m til 200m.

Nye unge danske RaceRunning atleter på vej

At der er flere unge danske atleter på vej frem, kan vi se ud af de ungdomsverdensrekorder (U12 og U14) som blev sat i år. Ud af de verdensrekorder der blev sat af danske atleter, var 4 af dem ungdomsrekorder, som blev sat af henholdsvis Hanibal Cederberg (100, 200 og 400 m, RR2 mænd) og Kristine Hagen Jakobsen (100 M, RR3 Damer) fra Randers Freja atletik.

Fint besøg fra den Internationale Paralympiske Committee

For første gang nogensinde havde vi besøg fra den Internationale Paralympiske Commitee (IPC), som er den organisation der bestemmer hvilke sportsgrene, der er en del af det Paralympiske program. Den besøgende var Peter Van de Vliet, som er leder af den medicinske afdeling af IPC

Han var her for at iagttage det sportslige niveau og undersøge hvad der skal til for at RaceRunning bliver en del af  IPC’s atletikprogram og på den måde kan komme med til de Paralympiske Lege.

Han var meget positiv stemt over for RaceRunning, så vi venter med spænding på hvad fremtiden bringer.

Danmark kom fra dette RaceRunning VM med 50 medaljer i alt, med Sverige lige i hældende med 49 medaljer, og det var da også dem der løb med flest guldmedaljer. Norge fik i alt 8 medaljer, England fik i alt 7, Scotland og Brasilien fik hver 5, USA fik 3, Polen, Færøerne, Rusland og Portugal fik hver 2 medaljer i alt og Østrig fik 1. 

Ud af Danmarks 50 medaljer løb Randers Frejas atleter med hele 13 medaljer.

Herunder ses alle vores finale deltagere og på næste side vores Medaljetagere.

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Finale deltagere:

Lasse Bang-Thygesen 100m og 200m. finalen RR2 Mænd

Karla Risum 60m, 100m, 200m. finalen RR2 Damer

Kristine Hagen Jacobsen 60m, 100m, 200m. finalen RR3 Damer U14

Lars Søndergaard 60m og 100m finalen RR1 Mænd

Helle Braüner Ladefoged 100m og 200m RR3 Damer finalen RR3 Damer

Jesper Harding Hansen 60m Finalen RR1 Mænd

Ditte Helbech Jensen 60 og 100m. finalen RR1 Damer

Chris Høiriis Jacobsen 60m, 100m, og 200m, finalen RR1A Mænd

Nikolaj Overgaard Christensen 100m. Finalen RR1 Mænd

Tanja Denis 60m. finalen RR1 Damer. 

 

Medaljetagerne var:

Kristne Hagen Jakobsen guld på 60 og 100m samt U14 verdensrekord på 100m. sølv på 200m.

Helle Braüner Ladefoged Sølv på 100m. bronze på 200m.

Karla Risum guld på 60m, 100m, og 200m.

Ditte Helbech Jensen guld på 60m.

Chris Høiriis Jacobsen Sølv på 60m, 100m, 200m.

Nikolaj Overgaard Christensen sølv på 100m.

 

Vi er utrolig stolte over alle vores deltagere. Faktisk formåede alle Randers Freja atletiks atleter, at kvalificere sig til mindst en finale. Og med et felt der vokser og bliver stærkere år for år, må det siges at være mere end godkendt. Klubben har nu flere verdensmestre. 

Udover de flotte resultater med finalepladser og medaljer, har flere af vores atleter sat personlige rekorder og dermed overgået sig selv, så kan det ikke blive bedre.

For to af vores atleter, Kristine Hagen Jacobsen og Karla Risum, var det første gang de deltog i et så stort stævne. De gjorder det fantastisk godt og vi håber og tror på, at de har lyst til at deltage igen til næste år.

Til næste sæson er vi så heldige at få endnu et medlem i klubben. Manja Simone Lundgaard Hansen har valgt at skifte fra Vejle IF til Randers Freja atletik. Det er vi rigtig glade for. Manja er en dygtig løber så vi har store forventninger særligt fordi hun ved dette års VM tog guld på 100m,200m, og 400m. samt sølv på 800m.  RR3 Damer. Vi glæder os til at udvikle på dette potentiale.

Klubbens trænere Edith Hansen og Susanne Braüner Ladefoged er meget stolte af alle deres atleter, Som altid gør deres bedste og repræsentere klubben på formeneste vis.   

Billeder: HER 


 

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap