U14-1 led nederlag

Randers vs Viborg 2-6

1-4: Christian Lund 43´

2-4: Andreas Pisani (Adam Nielsen) 47´

Holdet: Rasmus Warrer, Frederik Kondrup, Victor Msabaha, Andreas Pisani ©, Tobias Bach, Valdemar Jespersen, Mikkel Bisgaard, Adam Nielsen, Kasper Grimm Jensen, Marcus Wærn, Peder Johannsen, Christian Larsen, Magnus Madsen, Christian Lund.

Randers Freja U14 havde lørdag formiddag besøg af FK Viborg, en modstander drengene over de seneste år har haft svært ved at slå, men sidste indbyrdes opgør var endt med en 3-2 sejr til Randers drengene.

1. halvleg var ikke mange minutter gammel før FK Viborg kom foran 0-1 på et flot langskud fra Viborgs venstre kant. Kampen bølgede frem og tilbage med fine optræk til chancer i begge ender, men det var igen udeholdet som kom på tavlen midt i halvlegen til 0-2. Randers drengene havde svært ved at sætte tingene sammen og den sidste skarphed manglede oppe omkring Viborg målet.

2. halvleg blev en meget chancerig affære, Viborg drengene kom foran 0-4 kort inde i 2. halvleg og så lignede det ellers en af de dage hvor intet bare ville fungere for Randers drengene, men på 2 dødbolde midt i 2. halvleg fik Randers drengene fightet bolden i mål, først ved Christian Lund efter et par returbolde og siden Andreas Pisani på et flot hovedstød. Det gav tro og energi på et vildt comeback, og der blev også skabt nogle fine chancer for at komme på 3-4, men så slog Viborg igen til og scorede til 2-5. Det var endnu en kold spand vand i hovedet på Randers drengene og Viborg kunne endda gøre ondt værre med en scoring i sidste minut til 2-6.

Efter en lang periode hvor tingene har kørt i den rigtige retning for Randers drengene, var dagens kamp et tilbageslag hvor tingene ikke fungerede og vi arbejdede meget individuelt. Det blev straffet af et Viborg hold med mange dygtige offensive spillere som leverede på dagen. Men Randers drengene er klar til at revanchere kampen her på torsdag når AaB kommer på besøg.

/MR

          
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap