Randers U13-1 vs Skive IK. 02.04.17
Trup: Jeppe, Daniel, Jakob, Frederik, Magnus, Noah H, Mads, Mirza, Omer, Dion, Jonas, Filip, Malthe og Alex.
Resultat: 8-2 (3-1)
 
Drengene lagde effektivt fra land da vi allerede inden 1 minut var spillet var kommet på tavlen efter et straffespark blev begået på Alex. Mads scorede sikkert. Skive kom 3 minutter senere på 1-1 efter en lang bold i dybden på en rigtig hurtig angrepsspiller der alene med Jeppe kunne sparke bolden køligt over i det lange hjørne. Nøjagtig 1 min efter bolden lå i vores net løber vi op og scorer til 2-1 ved Filip efter fin assist af Jonas. Hektisk start på kampen!
Herfra og ud sad Randers drengene tungt på tingene og boldbesiddelsen og chancerne var det os der skabte. Nogle tidvis flotte angrep efter god bevægelse og fine beslutninger på bolden resulterede dog kun til 3-1 føring til pausen efter mål af Jonas. Her må man sige at spil og chancer var til ret meget mere end 3 mål, men et par gode redninger af ders målmand og nogle store afbrændere hold os fra at lave flere i omgangen.
 
Anden halvleg minder meget om første. Vi er meget i boldbesiddelse og Skive spiller lidt kynisk og meget langt efter deres angriber, hvilket Daniel og Frederik dog fik håndteret fint. Efter 35 min begynder målene at komme og vi scorer til 4-1 ved Jonas efter assist fra Dion. 5-1 kom på et flot langskud fra Frederik helt oppe under overleggeren fra nærmere 25-30m, assist Malthe. 6-1 ved Daniel på et hovedstød fra et hjørnespark hvorefter Skive fik reduseret til 6-2 på et nyt mål af deres hurtige angriber. Vi lukker og slukker kampen når vi får scoret til 7-2 ved Filip og 8-2 ved Mirza.
 
Alt i alt en fin offensiv præstation af drengene, mod et Skive hold der kæmpede bravt og hårdt gennem hele kampen. Her må man dog konstatere at Randers offensiven tidvis var for stor en mundfuld, især når vi var dygtige til at spille hurtigt og fremadrettet. Lektien må også være at de gange vi tillader os at sjuske lidt i henhold til de defensive opgaver så kan det komme til at koste.. 
 
Næste opgave for drengene er topkamp ude mod Aab kommende lørdag, hvilket vi alle glæder os til, og ser rigtig meget frem imod!  
          
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap