Randers U14-1 testede mod Kolding

Randers Freja vs Kolding 4-3

1-0: Selvmål (Mikkel Bisgaard) 5´
1-1: Kolding 32´
2-1: Magnus Madsen (Peder Bundgaard ) 41´
3-1: Victor Msabaha (Tobias Bach) 48´
3-2: Kolding 55 ´
3-3: Kolding 64´
4-3: Victor Msabaha (Peder Bundgaard) 65´

Holdet: Rasmus Warrer, Frederik Kondrup, Christian Larsen, Tobias Bach, Christian Lund, Mikkel Bisgaard, Adam Nielsen, Kasper Grimm, Magnus Madsen, Victor Msabaha, Marcus Wærn, Malthe Pabst, Valdemar Jespersen, Peder Bundgaard.

Randers Frejas U14-1 spillede søndag eftermiddag første fodboldkamp efter 2 måneders vinterpause. En pause, der er blevet brugt på familietid og ferieafslapning, men samtidig også på styrketræning, futsal og et hårdt opstartsprogram. Randers drengene mødte et Kolding hold, som i efteråret længe var med i et spændende nedrykningsspil, men Kolding drengene sluttede med et par gode præstationer i de sidste kampe og endte på en flot 3. plads.

Lidt tilsvarende var Randers holdet også i perioder ude i nogle spændende kampe i en hård nordpulje hvor Silkeborg og Holstebro, 2 rigtig dygtige U14 hold, måtte trække sorteper og rykke en række ned. Randers drengene var overbevisende i de afgørende kampe og sluttede også efteråret med en flot sejr over Viborg, samt en god præstation til Øens hold Cup efterfølgende hvor drengene bl.a. slog både OB og AGF. Med til historien hører dog også nogle hårde kampe i efterårspuljen, hvor det blev vist hvor mange dygtige U14 hold der er i området. Store nederlag til bl.a. AaB og FC Midtjylland var med til at hærde drengene, som sidenhen er blevet bedre til at ændre kampbilledet i modgang.

Kampen mod Kolding blev en klassisk første træningskamp med mange rodet aktioner og motorer der endnu ikke er helt smurt til. Til gengæld var det også en kamp hvor man i glimt kunne se begge holds styrker. Randers drengene kom foran efter 5 minutters spil da et Mikkel Bisgaard indlæg gik via en Kolding forsvarer i mål. Som første halvleg skred frem var det dog udeholdet som fik bedre og bedre fat i kampen. Et par gode redninger af Rasmus i målet holdte Kolding væk indtil 5 minutter før pausen, hvor udeholdet fik udlignet på en ripost i feltet.

Randers drengene kom bedre ud til 2. halvleg, der blev sat flere afleveringer sammen i det offensive spil, hvilket betød spillet blev flyttet tættere på Kolding målet. Ca. 5 minutter inde i 2. halvleg gav de gode takter pote. Efter flere gode afleveringer fik Peder Bundgaard sat sin direkte modstander og fik spillet Magnus Madsen i feltet, sidstnævnte satte sikkert bolden i mål efter en smart skudfinte. Kort efter var en farlig Randers offensiv igen på spil og denne gang var det Tobias, der tog et løb i dybden i en omstilling, satte sin modstander og spillede Victor fri foran mål til 3-1.

Randers drengene skabte flere gode optræk til chancer, men det var Kolding som efter en god erobring højt på banen var næste hold på måltavlen til 3-2 og 10 minutter før tid fik udeholdet også udlignet til 3-3 efter aggressivt spil fra Koldings angriber, der nærmest tacklede bolden i mål. Men Randers drengene har heldigvis fastholdt evnen til at slå igen efter en scoring imod sig hen over ferien og blot 2 minutter efter Koldings udligning fandt Peder med en flot stikning Victor i dybden og alene med keeperen kunne Victor sikre en sejr på 4-3.

Alt i alt en ganske fin U14 træningskamp set i forhold til tidspunktet i opstarten og lidt rust i maskineriet. Randers drengene skal i næste weekend hjemme møde Vejle i en pund for pund kamp. Her vil U13-U15 blive inddelt på 4 hold efter vægt således man kommer til at spille i samme vægtklasse som sin direkte modstander.
 
 MR/ 
          
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap