20 guld, 10 sølv og 15 bronze af Freja Atletiks 29 atleter

AL Bank Landsdelsmesterskaber som Randers Freja Atletik hvert år arrangerer for Østjyllands atletikklubber, blev en afviklingsmæssig og for Frejas atleter en stor succes!
Vejret var fantastisk og det var på alle måder fantastiske forhold for de 117 atleter fra IK Mols, Nørre Djurs, Odder, Beder Malling(BMI), Århus 1900 og Randers Freja Atletik!

Alle atleters resultater kan findes HER, men følgende skal nævnes:
Thomas Søholm Larsens(15 år) flotte 174 cm i højdespring, som er personlig rekord med 4 cm., hvilket gav guld!
Sofia Skøjdts 2,40 m. i stangspring var et flot resultat i en tæt stangspringskonkurrence, hvilket desværre kun rakte til en 4. plads.
Følgende atleter fra Randers Freja Atletik deltog for første gang i et atletikstævne - og med succe:-)
Lærke F. Thygesen, 11 år, løb guld hjem på 800 m i den fine tid 3,02,85 min. Liv Johnson, 13 år, vandt bronze på 200 m i 34,75 sek. Anton Tinggaard, 11 år, blev nr. 3 og vandt bronze på 800 m. i tiden 3,02,95 min. Sara Morsbøl, 13 år løb ligeledes en bronzemedalje hjem på 800 m i tiden 3,23,65 min. Den sidste debutant, Daniel Pedersen, 9 år tog godt for sig med guld på 40 m. i 6,81 sek., guld på 400 m i 1,18,64 min. og sølv i højdespring med 1,05 m og sølv i længdespring med 3,01 m.
 
For Randers Freja Atletik
Cheftræner Rene Kvist
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap