Ved sidste chance stævnet i Marselisborghallen i Århus, havde Freja atleterne start på indesæsonen. Og det gik vældig godt for de fleste atleter: 1 dansk ungdomsrekord hos drenge u14 år og hele 22 personlige rekorder.
Johannes Glue, drenge 14 år, har sagt, at han inden nytår ville tage den danske rekord i trespring, hvilket han også gjorde eftertrykkelig ved at forbedre den med hele 52 cm til 13,27 m. Meget flot. Johannes har også sagt, at han vil tage min personlige rekord i højdespring. Da jeg var 14 år var den på 174 cm. Johannes Pr var inden sidste chance 171 cm. Den forbedrede han så lige til 1,75 m og jeg er slået ?.
En ny gruppe stangspringere er startet op i Freja. De havde debut i dag. Og det gik rigtig godt. Kamille Frost og Cathrine Brund, p12 år, sprang begge 1,90 m. Asta Lai, også p12, sprang 1,70 m. og Sofie Friis, også p12, 1,60 m. Sofie Skjødt, p 14, 1,70 og den ene hane i gruppen Niklas Nonboe sprang 1,90 m. Der er Vest danske mesterskaber d. 31 januar og der regner jeg stærkt med, at der vil være 1 eller 2 medajler til gruppen:
Nina Meicke og Sophie Als, p14 år, løb begge en meget god 60 m hæk, som gav dem begge en flot pr. Nina med hele 1,34 sek til 10,86 sek. Og Sophie med 1 sek. til 10,96 sek. Træning betaler sig ?
I kuglestød blev der også sat nogle flotte PR. Elisabeth Rusike, p12, stødte med 2 kg 9,32 m og det er PR med hele 1,18 m. Dina Karlsen, p13 år, gjorde hende kunsten efter og satte pr med 1,08 m til 9,22 m. Simone Nielsen, p19, stødte med 4 kg kuglen og satte pr med 10 cm til 8,02 m. Etki Albayrak, k22, stødte 8,92 cm. Sofie Jørgensen, P14, kiksede og stødte kun 10,60 m, men hun døjer også lidt med skader ?
På 60 m sprint satte Cecilie Petersen og Cathrine Brund, p12, begge en flot PR, Cecilie med 0,22 sek. til 8,97 sek., Cathrine med 0,1 sek. til 9,16 sek.
Magnus Iversen, M20, løb fine 9,41 sek. i 60 m hæk og tangerede sin Pr i højde med et spring på 1,75 m. Amalie B. Petersen, som var lidt småsløj, løb 9,95 sek. på 60 m hæk.
For Freja
cheftræner
René Kvist
50802611
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap