AL-Bank Landsdelsmesterskaber i atletik på Randers Atletikstadion søndag d. 21. sep. 2014

16 guld-, 10 sølv- og 5 bronzemedaljer til Randers Freja Atletik og Triathlon

I weekenden d. 20.-21. september afholdte Randers Freja Atletik og Triathlon træningslejr og AL-Bank Landsdelsmesterskaber i atletik for børn og ungdom!
20 atleter deltog i træningslejren lørdag med fokus på både atletikkens tekniske discipliner og på det sociale med hygge, spas og overnatning i telte.
Søndag afviklede Randers Freja Atletik og Triathlon, AL-Bank Landsdelsmesterskaber i atletik, hvor der var deltagelse af atleter fra AGF, Århus 1900, Beder-Malling Idrætsforening(BMI), Odder atletik, AC Norddjurs og Randers Freja Atletik og Triathlon!
127 atleter deltog, hvor over halvdelen af atleterne kom fra Århus 1900, der hvert år gladeligt tager turen til Randers’ fantastiske atletikstadion, der i går med et fantastisk vejr som baggrund, lagde rammer til et 5 timer langt fantastisk atletikstævne.
Århus 1900 havde mange atleter med og de vandt mange medaljer, men Randers Freja Atletik og Triathlon bød dem godt op til dans med hele 23 atleter!
 
 
Specielt de 4 drenge Johannes Glue(til venstre på billedet), Casper Urt Nygaard(i midten bagerst), Frederik Thygesen(til højre) og Mathias Hansen, der desværre ikke er med billedet) vandt alt hvad de deltog i: 9 guldmedaljer og 1 sølvmedalje. Hvis ikke de vandt guld, så var det næsten kun fordi, at de kun blev slået af en de 3 andre.
Casper Urth Nygaard vandt suverænt spydkast og guld i klassen drenge 16-17 år med et kast på 33,83 m. Johannes Glue vandt i gruppen 14-15 årige drenge 4 guldmedaljer. I 100 m. hæk i tiden 15,93 sek., højdespring med 1,71 m. og trespring med 11,88 m. samt 4x100 m. stafet i tiden 52,56 sek., sammen med blandt andre Frederik Thygesen. Frederik vandt hammerkast i klassen 14-15 år drenge med 14,22 m., blev nr. 2 efter Johannes i trespring med 10,07 og fik en 4. plads i højdespring med 1,50 m.
Mathias Hansen vandt suverænt guld i både kuglestød og spydkast i klassen drenge 14-15 år med henholdsvis 11,74 og 50,97 m.

Det blev endvidere til Guld til følgende:
Ane Liv Bertelsen(piger 18-19 år) i højdespring med 1,40 m.,
Frejas mix-hold bestående af førnævnte Johannes og Frederik samt Dina Karlsen og Cecilie Petersen, der slog rene drengehold fra de andre klubber i tiden 52,56 sek.
 
Den samlede resultatliste kan hentes HER 
 
 
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap