8 guld, 4 sølv & 5 bronze ved Vest Danske Mesterskaber i Odense 21. og 22. juni 2014

24 deltagere var med ved weekeendens VDMU, hvor vi i år også havde overnatning fra lørdag til søndag. Det var vældig hyggeligt og der var samtidig en del gode resultater:

Vores 2 dygtige 800 m løbere, Jacob Michalsen og Viktor Rasmussen, har lagt træningen kraftig på hylden. Arvtageren, August Broz 19 år, gjorde det rigtig godt i en taktisk 800 m finale, hvor han kom ind på bronzeplads i tiden 2,03,73 min.

Vores kastere, som trænes af Emil Faramarzi gjorde det rigtig godt. Oliver Shadweel d17 satte en flot personlig rekord i kuglestød med 5 kg kuglen med hele 62 cm til 11,59 m. Det fik han en bronzemedalje for.
Mathias Madsen d19 satte også PR. Med 6 kg kuglen med 19 cm til 15,93 m, hvilket han fik en guldmedalje for. Diskoskasteren Asger Larsen d19 satte også Pr, men i diskos med 1,70 m til flotte 44,32 m. Det fik han en guldmedalje for.
Sofie Jørgensen p15 tog en sølvmedalje i hammerkast med et kast på 34,31 m. Hun tog bronze i kugle med et stød på 10,78 m. Kuglen vejer 3 kg; det samme som hammeren.
Elisabeth Rusike p13 blev nr. 3 i kugle med 8,01 m.
Træner Emil tog også en medalje i kuglestød med 7,26 kg kuglen, som landede på 12,17 m. Det var nok til at blive nr. 1.
Vores dygtige spydkaster, Mathias Hansen d.15, som trænes af Gerts Skals, gjorde det rigtig godt. Han satte PR med hele 1,65 m med 600 g spyddet til 52,85 m. Det fik han en guldmedalje for. Mathias deltog også i kuglestød, hvor han sørme stødte sig til en sølvmedalje med et stød på 12,08 m.
Trods ondt i ryggen stillede Johannes Glue d15 år op og sørme om ikke det gik rigtig flot for ham. Guld på 100 m hæk i pr 16,0 sek. og i højdespring med 1,58 m og så sølv i trespring med pr på 20 cm til 12,20 m.
Cecilie Petersen p12 satte pr med 1 sek. på 200 m til 30,47 sek. Det var så hurtigt, at det blev til en sølvmedalje. Josephine Skipper p17 tog guld i stang med 3,20 m og sølv i pr tid 14,8 sek. på 100 m hæk.
Line Renée Jensen p22 tog guld i stang med et spring på 3,90 m.

Andre Freja resultater:
Cecilie Madsen p15 højde 1,35 m nr. 8
Sophie Als p15 højde 1,44 nr. 4.
Frederik Thygesen d15 højde 1,45 m nr. 4
Thomas Larsen d15 blev også nr.4 i højde med 1,45 m
Nina Meicke p15 80m hæk 14,51 sek. pr med 0,5 sek.
Kamille Kvist p13 60 m hæk 13,06 sek. pr med 0,24 sek.
Mads Brøndum d19 løb 800m i 2,09,39 min nr. 6.

For Freja
René Kvist
Cheftræner

  
                                                                         
 
 
Den samlede resultatliste kan du finde HER 
 
 
                                                                                            
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap