Danske indendørs mesterskaber for ungdom

3 guld – 2 sølv - 5 bronzemedaljer og 9 personlige rekorder

Det gik som oven for nævnt ok ved de danske mesterskaber i Skive.

Josephine Skipper sprang igen godt i stangspringspring for piger 17 år. Hun sprang 3,70 m, hvilket hun vandt guld på. Josephine deltog også i trespring, hvor hun vandt en bronzemedalje med 10,73 m.

En anden, som også fik 2 medaljer, var Johannes Glue, drenge 15 år. Han vandt sølv i trespring med et spring på 12,00 m. Personlig rekord med 25 cm. I højdespring vandt han en bronzemedalje med 1,61 m.

Line Renée Jensen, piger 22, vandt guld i stangspring med et flot spring på 4,00 m.

Jacob Michaelsen, drenge 19 år, løb sig til en bronze på 800 m i tiden 2,01,31 min.

Vores kastetræner, Emil Faramarzi, beretter om kasternes resultater:

Endnu engang blev det til flotte personlige rekorder samt 1 sølvmedalje og 2 bronzemedaljer.

Hos Drenge 19 år var det Asger Larsen og Mathias Madsen der skulle vise, at Randers kan være med i toppen.
Asger Larsen satte personlig rekord med 68 cm og kom over de magiske 14 meter i kuglestød med 14.25M.

Mathias Madsen markerede sig også med en personlig rekord med 2cm. Han stødte flotte 15.87 og sikrede sig 2. pladsen foran klubkammeraten.

I gruppen D23 var det træner i kastegruppen og aktiv atlet Emil Faramarzi, som skulle have oprejsning efter et par skuffende stævner i starten af 2014. Han viste stor kamp gejst fra start og endte også med at støde 12.88 og satte dermed personlig rekord med 59 cm.

Træneren var umådelig stolt af sine atleter og understreger endnu engang, at 2014 bliver året, hvor kastegruppen for alvor byder sig ind i dansk atletik!

Flot ikke ;-)

  

Vi skal også huske andre personlige rekorder:

Johannes Glue 60 m hæk 9,60 sek. Pr med 0,12 sek.

Mads L. Brøndum d 19 år 800 m i 2,08,18 min. Pr med 0,24 sek.

Sofie Jørgensen p15 år i 60 m hæk i tiden 10,34 sek. Pr med 0,1 sek.

Sophie G. Als p15 år i højde med 1,44 m. Pr med 2 cm.

Der er også lige den ærgerlige: Louise Østergård p22 tyvstartede i 60 m finalen og derved mistede Randers nok en bronze eller sølv.:(


For Randers Freja Atletik og Triathlon René Kvist Cheftræner





      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap