Inden DM løbet i Lang Cross, blev der holdt VestDanske mesterskaber i Cross løb for ungdom. Også her havde Freja et par løbere med. I klassen 12-13 årige drenge debuterede Lasse Heinsøe på 3 km Cross. Lasse kom lidt for hurtigt afsted på den første km, og måtte betale prisen til sidst. Men han fik sig dog kæmpet hjem på en flot 8. plads i det skrappe selskab. Lasse har kun trænet i klubben i 2 mdr, så med lidt mere træning kommer vi helt sikkert til at høre mere til ham.

Hos 14-15 års pigerne deltog ”træningsnarkomanen” Camille Øhrmann, som skulle løbe 4 km Cross. Og at træning betaler sig beviste Camilla.Træner Erik og Camilla havde på forhånd talt om at hun skulle ligge forsigtigt ud, og efter 500m lå Camilla sidst blandt de 12 piger, der var til start. Men efter 4 km løb Camilla ind til sin første medalje ved et mesterskab. Ganske vist ”kun”af bronze, men med Camillas fightervilje og træningsflid, er der helt sikkert mere på vej.

Så alt i alt en rigtig god dag at være træner i, og et bevis på at løberne i Freja er på vej frem.

 

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap