Udtagelse til landshold, Helsingør Atletikstadion, 8-6-2013

4 Randers piger og Christoffer stillede op i forsøget på at komme på landsholdet, der rejser til Kaunas, Litauen om 14dage og i jagten på kvalifikation til internationale ungdomsmesterskaber. 

Lige ved og næsten.

Line Renée sprang forbilledeligt og førte kortvarigt i dysten over storfavoritten, Caroline Bonde Holm, men måtte se sig slået med 10cm. Line var tæt på at klare 4.10m, der også ville have kvalificeret hende til EM for under 23årige. (Atletikforbundets krav: 4.05m)

Se Lines 4m spring: http://youtu.be/akVdVzYoSuc
Og hendes endnu bedre, 3.90m: http://youtu.be/ATlZxSPeqt4

Caroline blev således udtaget til landsholdet (vinderen er norsk og kan ikke stille op på dansk hold)

Iben Høgh-Pedersen blev 3. bedste dansker og er godt på vej tilbage efter alvorlig knæskade, der har holdt hende fra at springe stang i et år. Hun er sund og rask nu og sprang overbevisende over starthøjden, men mangler følingen for springene med fuld hastighed efter den lange pause. Et par konkurrencer mere og så er Iben tilbage til vante højder (personlig rekord: 4.21m)

De to yngste i konkurrencen forsøgte begge på kvalifikations højde til ungdomsOL, 3.60m og Amalie og Josephine leverede nogle gæve forsøg, men altså uden held i denne weekend. De stiller begge op i næste weekend for Randers Freja til vestdanske ungdomsmesterskaber i Skive. 
Se Amalie springe 3.50m: http://youtu.be/Nhp9owyimAI
Se Josephine forsøge på 3.60m: http://youtu.be/7ZXTKeP3G5k

Christoffer Mikkelsen stillede op for Freja i mændenes kuglestød, men havde fået lov til at støde med den 1kg lettere kugle i hans forsatte jagt på kvalifikation til Junior EM. (Nåede ikke at få hans resultat med og det fremgår ikke af resultatliste, fordi kuglen var lettere end herrernes 7.25kg kugle)
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap