Ved Copenhagen Athletic Games stillede flere OL-deltagere op i kuglestødskonkurencen - herunder Dylan Armstrong fra Canada, der blev nr. 5 i OL-finalen i London.

Efter sin gode præstation ved Junior-NM, fik Christoffer således mulighed for at prøve kræfter med nogle af de helt store navne indenfor kuglestød. Det blev da også til ny PR i kuglestød til Christoffer. Han gik frisk til opgaven og satte to personlige rekorder undervejs i konkurrencen. Efter ny PR med 17,05m. til Junior-NM, blev det her først 17,14m. i 2. runde og herefter 17,18m. i 4. runde.
Stabile resultater over 17m. lover rigtig godt for årets udendørs-DM for ungdom samt næste års vinter- og sommersæson, hvor Christoffer endnu er junior.

Amalie Bang Petersen og Line Renée Jensen var også ovre og teste forholdene på banen, hvor weekendens nationale mesterskaber afholdes og de to stangspringere viste gode takter. Line Renée angreb 4.00m med den største stang, hun nogensinde har sprunget med, men måtte nøjes med 3.80m. Amalie kom også på sin største stang og klarede 3.30m i overbevisende stil.



      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap