2 atleter fra Randers Atletik Freja på juniorlandsholdet.

Årets nordiske juniorlandskamp i atletik blev afholdt i svenske Wexiø i weekenden den 18.-19. august 2012. Med bl.a. de bedste finske og svenske kastere til start, holdt årets Junior-NM et højt internationalt niveau.
Randers Atletik Freja havde fået to deltagere udtaget til juniorlandsholdet, nemlig Søren Børsting (1993) i diskoskast og Christoffer Mikkelsen (1994) i kuglestød.
Sørens formkurve har været dalende siden foråret, men det blev dog til en pæn 6. plads med 49,52m., ca. 7 meter fra hans personlige rekord. Efter et kort ophold i klubben har Søren nu valgt at flytte til København - og vi ønsker ham held og lykke fremover.
Christoffer har været skadet hele foråret og det meste af sommeren, men træner nu igen på fuld kraft. Her til junior-NM placerede han sig på en 6. plads med udmærkede 17,04m., der samtidig var ny personlig rekord og blot 36cm. fra den 33 år gamle danmarksrekord i Christoffers aldersklasse.

Mens Søren lige overvejer sæsonafslutningen, afslutter Christoffer udendørssæsonen med deltagelse i Copenhagen Athletic Games tirsdag den 21/8, kastestævnet på Langvang søndag den 26/8 og DM-for ungdom i Hvidovre weekenden den 1.-2. september.
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap