Flotte atletikresultater

Ved ABC stævne i Århus 13. Juni gjorde Freja atleterne det godt.  

Jakob Michaelsen, 17 år, løb en meget flot 800m og kom i mål i tiden 2,02,2 min, hvilket er personlig rekord med 2 sek. Og allervigtigst var tiden hurtigere end klubens løbetræners (og Jakobs far) personlige rekord .
De andre løbere viste, at de træner lige så godt som Jakob, da de også satte flotte rekorder: Emma Finding, 16 år,  løb 800 m på 2,36,9 min., som er personlig rekord med 8 sek. Emma løb også 1500 m i 5,42,17, som er Pr med 6 sek.
Daniel Graversgaard, 15 år, løb også 1500 m i PR med 5 sek. til 4,40,50 min. Senere løb Daniel 3000 m, og der blev det også Pr med 10 sek. til 10,09,5 min. 
Anton Zetner, 12 år, løb Pr med 7 sek. på 1000 m til 3,35,36 min.
Og Line Michaelsen, 14 år, løb Pr på 300 m hæk med 2 sek. til 54,74 sek.

Freja havde også lidt teknikere med:
Asger Larsen, 16 år, satte Pr med 1,5 m i diskoskast til 43,40 m.
Josephine Skipper, 14 år, sprang Pr i længde med 15 cm til hele 4,60 m. Søreme om hun ikke også satte Pr i stangspring med 5 cm til 3,40 m.


Så alt i alt et godt stævne for Freja atleterne 


For Freja 

René Kvist 
Træner 
 
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap