Først blev det til en delt 6.plads til Iben i Polen i en konkurrence, hvor alle kvinderne havde en bedre personlig rekord og Iben viste således styrke i de flotte omgivelser på havnen, hvor vejr, vind og tilskuere gjorde sit til,at at der blev sat europa årsbedste (4.61m til Lisa Ryzih, GER)

Resultatet 4.00m er langt fra det, vi drømte om, men skal ses i lyset af den skrappe konkurrence. 4m var starthøjden og derefter op på 4.20m - Iben har ikke tidligere med succes startet så højt, så det er en succes i sig selv og 4.20m var hun kun en hårsbredde fra at klare i sidste forsøg.

De 4m klarede Iben med den stang, hun har sprunget højest med og på 4.20 tog hun en større endnu, så det lover godt for de kommende stævner.



Derefter gik turen til Finland. Det var for vådt og koldt til at tage kameraet frem. Iben fandt dog Vikingen frem.

Vi tog til Espoo, nær Helsinki for at konkurrere mod den bedste finske pige, Minna Nikkanen (4.60m). Vejret er berygtet for at være til den kølige, regnfulde side i Finland og med intentioner om gode betingelser i jagten på kvalifikationskrav til EM og måske OL - ventede vi med at bestille rejserne, til vejrudsigten lovede godt vejr.

Det holdt ikke helt. Det blev aldrig rigtig varmt og det regnede fra lidt inde i opvarmningsspringene og hele konkurrencen ud. De bedste to finske piger - Minna inklusive- kunne ikke give den gas nok til at klare en højde, mens Iben efter to kolde forsøg på en lav starthøjde (3.80m) fandt Vikingen frem og klarede fint i sidste forsøg. 4m blev klaret i 2.forsøg, vejret blev dårligere, men Iben bedre.

Fandt den store stang frem og klarede 4.15m i første forsøg. Årsbedste notering under mildest talt dårlige forhold - stærkt mental indstiling.

Iben holdt fast i Vikingen og havde tre gode forsøg på PR-højde, 4.25m

Iskold og stolt træner ser frem til stævnerne op mod EM-kvalifikations tidspunktet (17.6. - krav EM 4.35m)

Venlig hilsen
Ole Kvist
Randers Atletik Freja

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap