To gange guld til Randers ved DM i cross

Ved weekendens danske mesterskaber i cross for ungdom blev 15 årige Line Kalstrup Schulz en overbevisende dansk mester i aldersgruppen 16-17 år.
Line blev dansk mester med et forspring på hele 18 sekunder til nr. 2. Line løb et flot og veldisponeret løb. Hun angreb midt i løbet og øgede herfra støt og roligt forspringet til de nærmeste og vandt fortjent og overraskende sikkert det danske mesterskab.
Samtidig blev Line nr. 2 i den samlede vinterturnerings runde op til 20 år.
Line har haft en rigtig fin vintersæson, der lover godt for den kommende banesæson.

Som kronen på et godt DM i cross, som blev afviklet i Århus, blev Line og Pernille Berg Lassen samt Emma Finding også dansk mester i holdløbet i samme aldersklasse.

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap