Kuglestøderne gør det igen 
 
De bliver ved, Frejas kuglestødere.

Ved FØR DM stævnet i Århus satte Mathias E. Madsen dreng, 17 år, personlig rekord med 5 kg kuglen med hele 65 cm til 14,60 m. Så lige nu er han den bedste i Danmark i gruppe 16-17 år.
Der er en mulig guldmedalje til ham, hvis alt går som det skal til de danske mesterskaber i Skive d. 3-4 marts. 

En anden kuglestøder, Emil Faramarzi 19 år, satte også en flot personlig rekord med 31 cm til nu 13,45 m med 6 kg kuglen.

De andre kuglestødere, Christoffer Mikkelsen, Asger Larsen og Stina Bramsen lå meget tæt på deres personlige rekorder.

Frejas unge stangspringstalenter, pigerne Amalie B. Petersen, 14 år, og Josephine Skipper, 14 år, sprang 3,43 m og 3,23 m. Kun 12 og 10 cm fra personlige rekorder. De deltager også ved i stangspring ved DMU d. 3-4 marts i gruppen 14-15 år, Så der er spørgsmålet, hvor højt de springer og hvem af de to får guld og hvem får sølv.
 
Josephine løb også 60 hæk i flotte 10,22 sek., som er personlig rekord med 0,39 sek.

Et andet talent, Louise Østergård, 19 år, viste at hun har fundet et godt resultatleje ved at løbe 7,87 sek. på 60 m både i indledende og finalen. Så der er store chancer for en finaleplads ved DM senior d. 26. - 27. februar i Skive.


For Randers Atletik Freja 

René Kvist – Cheftræner
      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap