I den forgangne weekend afholdtes Atletikkens Nordiske Mesterskaber for Juniorer (Under 20år) på Østerbro Stadion. De stærkeste nationer i den kamp er Sverige, Finland og med årerne er Norge kommet flot med i striden.

Danmark stillede fælles hold med Island, så begge hold stillede med en atlet i hver øvelse.

Vi blandede os således ikke i holdstriden, men fokuserede på enkeltpræstationerne.

I dag har Randers Atletik Frejas to atleter været i ilden.

Christoffe Mikkelsen stødte med 6kg kuglen og selvom, han har fokuseret på 5kg kuglen i år, hvor han har gjort det så flot internationalt, blev det alligevel til personlig rekord og en 6.plads. Christoffer var yngst i feltet og stødte mod nogle klipperter, der var 1 og 2år ældre end ham.

Christoffers rekord med 6kg kuglen lyder nu på: 16,23m

Line Renee Jensen kom med en frisk personlg rekord på 4.05m, hvilket seedede hende til en sølvmedalje. Den fik hun også med hjem efter meget overbevisende at have klaret sin starthøjde, 3.75m. Hun kom nu til at dele den med den ene af de finske piger, der klarede alle sine spring i første forsøg, også 3.75m.

Line Renee blev uvenner med overliggeren på næste højde og den klaskede hendes underlæbe til blods. Det tog nok lige brodden af Line Renees vanlige overskud og mere end starthøjden blev det ikke til - udover en dejlig Sølvmedalje.

Line Renees konkurrence blev vundet i overlegen stil af Sveriges Michaela Meijer med ny personlig rekord, 4.26m - Michaela har været med længe og tidligere vumdet sølv ved ungdoms VM.

EN flot dag på Østerbro Stadion.

Link: http://www.njcu20.dk/

Med venlig hilsen
Ole Kvist
Eliteansvarlig
Randers Atletik Freja
Tlf: +45 2149 5809

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap