Med Line Skriver og Cæcilie Sams skadede, stillede vi i klubben med to mellem/lang løbere og to springere til de Danske Mesterskaber på Østerbro Stadion i København.

Solen skinnede på de to springere, der begge satte personlige rekorder. Line Renee Jensen forbedrede sig til 3,95m, et resultat der aldrig tidligere IKKE har givet medalje i dansk historie. Line Renee måtte "nøjes" med en 4.plads.

Iben lavede hendes flotteste serie nogensinde og klarede 3.85, 4.00, 4.10 og 4.20m i første forsøg - et resultat, der er en cm over Ibens rekord fra sidste sommer og et resultat, der normalt giver guld i Danmark, men lørdag gav det "kun " bronze.

Catrine Larsåsen fra Norge(træner til daglig i Sparta, København) satte norsk rekord, 4.40m, vandt guld og klarede samtidig krav til VM og OL for Norge. Hendes træningskammerat, Caroline Bonde Holm sprang 4.25m og tog således sølvet.

Metal blev det ikke til Morten Hejlskov, der konkurrerede i mændenes 1500m løb. Målsætningen var heller ikke sat så højt - Morten drømte om en personlig rekord, men det spændte en sommerforkølelse og den stærke sommervarme ben for. Morten fulgte godt med i forfølgergruppen efter de to suveræne 1900løbere, men måtte give slip på sidste omgang og kom i mål i tiden: 4.10.48 på en 8.plads - som altid er Mortens humør dog i topklasse og han bidrog med dette på hele turen.

Line Schultz gjorde det rigtig godt hos kvinderne. Klart yngst i feltet på 1500m sluttede hun på en imponerende 4.plads med tiden 4.50.40 - De tre på skammelen satte alle personlig rekord. Flot indsats af Line, der kun er 15år.

Tjek resultatlisten i din øvelse: http://mars-net.dk/2011/dm/resultatliste.htm og se at der er plads til dig næste år, hvor du tager med og viser, at Randers kan lave atletik.

Venlig hilsen fra
Coach Ole

Ole Kvist
Heibergsgade 28,st.tv.
8000 Aarhus C
Tlf: +45 2149 5809

 

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap