Togtet skrider frem.

Vikingerne tager gods med hjem fra togtet: på første dagen for stangspringskarnevallet i Somero, Finland røvede tre af vikingerne fra Randers Atletik Freja pokaler med hjem.

Josephine Skipper (1998) satte en klækkelig rekord med 20cm hos piger 13år og sprang 2.90m i stangspring og fik pokal for 2.pladsen. Amalie Bang Petersen (1998) klarede i forsøget efter Josephine og tog pokalen for 3.pladsen med hjem.

Hos kvinderne tog Iben Høgh-Pedersen de store lanser frem (længere stænger) og havde succes med at springe med dem i opvarmningen. Det så så godt ud, at starthøjden blev sat på hele 3,90m, som hun klarede i flot stil i første spring, hvilket vandt hende den største pokal for dagen.

Næste højde satte vi til 4.10m, fordi springet over 3.90m var så højt over og det var kun detaljer, der gjorde, at hun ikke klarede.

Finnerne skal have ros for at arrangere et utroligt flot Stangspringskarneval. Der er 120deltagere i alle aldre (fra 8år til veteraner) og i dag er der blevet gennemgået video, vist øvelser og trænet under supervision af erfarne og dygtige trænere.

Amalie og Josephine har trænet 3gange i dag og sågar været med i de to store pigers træning i gymnastikhallen, hvor vi trænede med den bedste finske pige, Minna Nikkannen (4.60m) og hendes træner samt nogle lettiske piger.

Deltagerne kommer fra Finland, Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, England, Wales, Estland, Rusland og Letland.

 

Med venlig hilsen

Ole Kvist

Randers Atletik Freja


Josephine og Amalie med pokaler

--------------------------------------------------------------------------------

Ingen virus fundet i denne meddelelse.
Kontrolleret af AVG - www.avg.com
Version: 10.0.1388 / Virusdatabase: 1516/3736 - Udgivelsesdato: 30-06-2011

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap