2 guld, 1 sølv og 5 personlige rekorder

Randers Atletikklub Freja vendte hjem torsdag aften med tre udmattede atleter og 3 medaljer efter Vest danske mesterskaber i kastemangekamp. Kastemangekamp er en mangekamp, hvor man skal i gennem 5 øvelser i en bestemt rækkefølge: Hammerkast, kuglestød, diskoskast, vægtkast og spydkast. Dog skal drenge til og med 15 år ikke igennem vægtkast. Det samme gælder for piger indtil de fylder 20 år.

Den ene medalje var af guld og den kunne Stine Beck Bramsen være stolt af, efter hun lavede en personlig rekord i Hammerkast  23,27 m, som hun har kæmpet meget for at slå. Denne rekord gør at Stine er 7 meter fra at nå kvalifikationskravet til et stævne i Sverige senere på sommeren, som kaldes Verdensungdomsspelen. Stine fik sammenlagt 1116 point ved stævnet.
Martin Nielsen klarede sig også fint, da han fik tilkæmpet sig en medalje af guld i aldersgruppen U17. Martin lavede personlig rekord i spydkast og kastede 37,42 meter i vægtklassen 700gram. Martin træder efter dette stævne et skridt nærmere en podie plads, når der senere på sæsonen bliver afholdt Danmarksmesterskaberne i kastemangekamp.
Emil Alexander Faramarzi var med i aldersgruppen U19, hvor han med tre personlige rekorder i disciplinerne: Hammerkast 37,96 m, kuglestød 12,23 m og spydkast 39,37 m fik en sølvmedalje. Emil er lige rykket op i denne aldersgruppe, så det er tungere redskaber han kaster med. Derfor er det ekstra flot at han laver tre personlige rekorder så tidligt på sæsonen.

For Randers Atletikklub Freja
Emil Faramazi

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap