19 atleter kom hjem med 21 personlige rekorder til LTU i Vejle

Søndag d. 22. maj var Randers Atletikklub Freja til Landsturnering for ungdom, som blev afholdt i Vejle. Det var en dag med masser af godt humør, gode resultater og super sammenhold. Dagen startede med rigtig godt vejr med højt solskin, hvor de blege ben og arme fik rig mulighed for at blive luftet.

Hos drengene startede Lasse ud med 100m hæk. Lasse har på det sidste kun koncentreret sig om sit løb og om det var derfor det allerede drillede ved de første hække, der nu er 84cm, kan være en mulighed. Lasse måtte helt opgive at komme over hækkene og fik derfor ingen resultat til holdet. Bedre gik det for Laurits og Mathias på deres 100m. Laurits har i længere tid døjet med skade i den ene fod og det er derfor ikke blevet til den store træning. Mathias var for første gang til et større stævne, men klarede det rigtig flot selvom han var blandt de yngste til stævnet. Laurits og Mathias løb henholdsvis 14.34sek.(PR) og 15.60sek(PR).

Hos pigerne skulle der også løbes hæk, dog kun 80m. Dette stod Tone og Josephine for og det gik ganske godt med henholdsvis 13.37sek (PR med 1.54sek) og 14.42sek også PR. Rigtig godt gik det også for Anna og Maya på 100m. Anna har på det seneste ikke fået trænet så meget og Maya var første gang på 100m. Ikke desto mindre blev det til 2 gange personlig rekord, da de kom i mål i 13.46sek for Anna og 15.61sek for Maya.

Derudover var der søskende konkurrence i højdespring, der havde vi nemlig Anna og Ellen Østergård, de sprang hver især 1.35 og 1.25, hvilket pigerne kan være godt tilfredse med.

Daniel var også på afveje fra hans normale disciplin, da han tog sig af hammer. Dog gjorde Daniel det rigtig godt med 18.46m(PR), hvilket var et par meter længere end han havde turde håbe på. En der derimod var på hjemmebane var Jonas M. Hansen, som deltog i stangspring. Men Jonas har også døjet med noget sygdom det sidste stykke tid, hvilket har gjort at der ikke er blevet trænet i et stykke tid. Det blev alligevel til 2.30m.

Herefter trak vejret op til en omgang torden og en masse regn. Stævnet måtte afbrydes en halv times tid, så det værste buldren kunne overstås. Men for løbere er vejret ingen hindring. Opvarmes skulle der. Emma Finding løb 3000 meter og lå længe i front i et stærkt heat og endte med en tid på 12.45.67min (PR). Rigtig flot af Emma der var til sit første stævne.

Vejret, der stadig var lidt dårligt, slog ikke atleterne ud. Asger skulle støde kugle og her blev det rigtig flot til 10.85m (PR med 1.41m), hvilket også betød nr. 2 i øvelsen. Jonas M. Hansen deltog også i kugle og det blev til 9.02m og PR med 3 cm. Hos pigerne skulle også Sofie og Matilde støde kugle. Det blev til henholdsvis 6.87m og 6.47m, hvilket var PR for Matilde med 1.8m.

Senere på dagen havde Asger ikke fået nok af én flot personlig rekord, da det gjaldt diskos. Her blev det til 33.92m (PR med 8.99m) og en 1. plads. Så Asger var rigtig glad og klar på at fortsætte den gode træning. Josephine og Ellen kom i diskos ud på 15.64m og 10.27m, hvilket var PR for begge piger.  

Daniel var nu på hjemmebane, da der skulle løbes 3000m. Daniel lagde sig i front, da tempoet ikke passede ham i starten. Men mod slutningen af løbet passerede 3 løbere Daniel, men det lykkedes Daniel at hænge på 2 af dem og derved kom Daniel ind i en flot tid, 10.37.59min, hvilket også var ny PR.

Jonas Skak havde de sidste dage døjet med noget, der tyder på en forstrækning i nogle muskler omkring maven, og måtte derfor melde afbud til hans 800m. Dog havde klubben også Laurits på denne øvelse. Han gjorde det rigtig flot og løb 2.31.62min. (PR). Hos pigerne løb også Line og Stine 800m. Line lagde rigtig hårdt ud og blev straffet lidt for det hårde udlæg på den sidste runde, men kom alligevel i mål 2.2425min. Stine løb 3.15.45 (PR).

Lasse tog sig også af dagens højdespring. Her blev det til 1.35m, hvilket Lasse ikke var tilfreds med.

I længdespring skulle Sofie forsøge at slå sin gamle personlige rekord. Hun sprang rigtig flot 3.62m, men desværre 8 cm fra hendes PR. Her var Maria også på holdkortet og hun sprang 3.97m, hvilket var ny PR.

Mathias og Rasmus, som var til deres første stævne, gjorde det rigtig fint i spydkast. Her blev det til 22.58m for Mathias og 18.14m for Rasmus, begge personlig rekord. Rasmus deltog også i længdespring. Her blev det til 4.04m (PR).

Maya og Stine missede desværre spydkast så her blev det ikke til nogen point.

Til sidst stod der 4x100meter stafet på programmet. Hos drengene skulle Jonas M. Hansen, Rasmus, Laurits og Daniel løbe. De klarede sig igennem på 55.87sek. Ikke alle skift var lige gode så her er der lidt at træne videre med.

Det var en lang dag for nogle af de tålmodige piger, specielt vores stafet piger gjorde en fantastisk indsats på 4x100 meter. Skiftene sad som de skulle og Tone, Anna, Josefine og Matilde løb på 56.47sek.

Samlet blev det til en 7. plads for de unge drenge, men med et resultat i 100m hæk kunne det sagtens være blevet til en 5. plads. Så alt i alt er det meget flot af det unge Frejahold. Pigerne fik en flot 6. plads, hvilket de unge piger også kan være godt tilfredse med.

Resultatlister:

Drenge 12-15år: http://www.vejle-if.dk/vif/atletik/ungdom/LTUindlVest11resultatliste%20d12-15.htm

Piger 12-15år: http://www.vejle-if.dk/vif/atletik/ungdom/LTUindlVest11resultatliste%20p12-15.htm

 

Se i øvrigt billeder i galleriet.

 

Ledere til stævnet

Kenneth, Katja og René

Randers Atletikklub Freja

      
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Mariagervej 180, 8920 Randers NV, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap