Fra Frejas jubilæumsårbog 1998:

Frejas landsholdsspillere gennem 100 år

Af Jørgen Nielsen

I anledning af vort 100 års jubilæum har vi gravet dybt i diverse arkiver og sammen med bl.a. IFFHS („International Federation of Football History & Statistics") fremstillet følgende liste over klubbens officielle landsholdsspillere gennem tiderne.

Vi har gennem de første 100 år haft 39 spillere i den rød/hvide trøje, og vor første landsholdsspiller var Preben „Busser" Nielsen, der den 5. oktober 1952 - endda på hjemmebanen Randers Stadion - debuterede på B-landsholdet mod Finland. Det var Danmarks anden B-landskamp. „Busser" var af UK sat på den for ham noget uvante plads som højre wing.

Første mand på A-landsholdet blev René Møller, der den 21. september 1966 debuterede i angrebet i den uheldige 0-6 kamp mod Ungarn. René Møller, der er far til Jesper Thygesen, spillede den sidste af sine 5 landskampe (1 mål - mod Israel) den 4. juni 1967 mod DDR. René Møller døde den 24. august 1994. Jesper er en af de spillere i historien med flest U-16 og U-18 landskampe, og efter at have forladt Freja nåede han både 1 B- og 7 Liga-landskampe .

Tre Frejaspillere har prøvet at være anfører på det danske A-landshold. Per Røntved (21 gange), Helge Vonsyld (3) og Jørgen Rasmussen (1). „Bette Jørgen" var anfører fra start i sin afskedskamp, og han prøvede desuden at overtage anførerbindet i en kamp, hvor anfører Niels-Christian Holmstrøm blev udskiftet i pausen, og „Syld" var desuden også anfører to gange på U-landsholdet inden sin A-debut.

Bortset fra en reservetjans på U-landsholdet har vor landskamprekordholder Jørgen Rasmussen aldrig i sin karriere spillet med på nogle af DBU’s årgangsinddelte ungdomslandshold.

I 1974 stillede vi hele tre mand - Leif Raaby, Steen Danielsen og Jørgen Rasmussen - til landskampen mod Island på Ålborg Stadion. Det kunne have været fire, men Helge Vonsyld, der netop var blevet anfører på A-landsholdet, var desværre blevet så alvorligt skadet (akillessenerne), at han måtte holde en meget lang pause, der betød, at han først flere år efter igen kunne spille med på topplan.

En sjov historie hører til om frejanerne på landsholdet i 1974. På klubbens hold var Jørgen Rasmussen anfører og „general" - og havde været det i mange år, men på landsholdet blev det lige omvendt i de tre kampe Helge fik som kaptajn, lige inden han blev skadet.

Flest Freja-mål i en landskamp er scoret af Brian Skaarup, der ved EM-slutrunden for U-16 hold i Danmark 1989 scorede ikke færre end seks gange i 9-3 sejren over Østrig.

Morten Bisgaard har rekorden ved at have deltaget på Y-landsholdet gennem ikke færre end fire kalenderår. Efter sin Freja-tid nåede Morten både at komme på U- og A-landsholdet (hhv. 11 U/1 mål og 1 A/0) for sin nye klub OB, mens hans jævnaldrende kammerat Brian Skaarup (også for OB) opnåede at komme på U-landsholdet (10 kampe/1 mål). Af andre personligheder, der kom på A-landsholdet efter at have forladt Freja, kan vi bl.a. nævne: Lars Elstrup, Lars Jakobsen, Poul Bilde Jensen og Morten Bisgaard.

Også Freja har i enkelte tilfælde ude fra fået spillere, som allerede havde prøvet at spille i nationaldragten. Poul Heini Hald (født 04.01.1942) er en af dem, han nåede 2 A-, 3 B- og 3 U-landskampe (én som anfører) i sin AaB-tid.

I nyere tid kan vi nævne Ole Møller Nielsen (4 U for Vejle), og Jan Topp Rasmussen (født 07.04.58), som spillede en enkelt U-landskamp i sin B1909-tid.

Vi kan også nævne den folkekære træner Ernst Netuka, der var træner for B-landsholdet i de to sidste kampe i 1966 og for A-landsholdet i alle otte kampe i 1967.

  År

A/mål

B/mål U/mål Y/mål J/mål
Preben Nielsen (17.09.31) 1952   1/0      
Jens Peter Reggelsen (02.10.33) 1952-54   2/2 1/1    
Knud Christensen (15.06.33) 1953-54     4/0    
Poul Bilde (Jensen) (27.03.38) 1960-62   2/2 1/1    
Erik Sørensen (06.10.46) 1964-74

2/0

    2/1  
Hans Berg Andersen (22.05.47) 1965       1/0  
René Møller (15.02.46) 1966-67 5/1 1/0 2/1    
Bruno Bødker (10.03.48) 1966       2/0  
Jørgen Rasmussen (14.07.45) 1971-75 29/0        
Sven Ove Rasmussen (13.03.55) 1971         1/0
Carsten Brandenborg (26.08.45) 1972 1/0        
Helge Vonsyld (18.10.47) 1972-74 10/0   5/0    
Steen Danielsen (27.01.50) 1972-74 2/0   3/0    
Leif Råby (Petersen) (25.11.46) 1974 1/0        
Thomas Bendix Christensen (02.02.62) 1978         3/1
Ryan Otkjær (16.12.62) 1979         5/0
Per Røntved (27.01.49) 1980-82 24/1        
Heinz Møller Christensen (31.01.66) 1981         1/0
Jens Peter Pedersen (28.01.73) 1981-82       1/0 3/0
Peter Møller (25.02.65) 1981         2/1
Henning Larsen (05.01.62) 1982     5/0    
Lars Hvid Nielsen (21.10.65) 1982       7/1  
Per Sørensen (30.10.68) 1984         6/0
Morten Juhl Petersen (10.12.69) 1985         7/0
Jesper Thygesen (20.09.69) 1985-88       20/2 17/2
Bo Skipper Christensen (07.02.71) 1986-87         21/2
Mads Iversen (15.11.70) 1986-87         18/7
Claus Skovgaard (12.04.71) 1986         2/0
Søren Würtz (26.08.67) 1987       2/0  
Thomas Max Hansen (06.01.72) 1987-88         7/1
Brian Skaarup (15.08.72) 1988-91       4/1 19/14
Morten Bisgaard (25.06.74) 1989-93       12/2 14/0
Ulrik Rasmussen (30.04.75) 1990         4/0
Tony Henriksen (25.04.73) 1991       1/0  
Per Steffensen (29.10.75) 1991-92         12/1
Michael Laursen (16.12.77) 1993-94       3/0 13/1
Morten Lauritsen (10.12.77) 1993-94         12/0
Jakob Nielsen (21.10.75) 1995       2/0  
Kasper Rasmussen (04.12.77) 1996-98     2/0 3/0  
Total 1952-98 65/2 6/4 23/3 50/7 155/29

NB! Listen er ordnet kronologisk i forhold til, hvornår spillerne første gang optrådte på et af vore landshold.

U-landsholdet var i tidernes morgen et U-23 hold. Senere kom det til at hedde U-21 holdet.

Juniorlandsholdet er senere blevet årgangsopdelt (U-15 og U-16), ligesom både U-19 og U-17 kampe regnes ind under ynglingelandskampene, der nu hedder U-18 kampe.

Jørgen Rasmussen og Helge Vonsyld deltog begge i de olympiske lege i München 1972.

Michael Laursen og Morten Lauritsen var begge med på det danske U-16 landshold, der i 1994 vandt EM-sølv i Dublin

En del frejanere har desuden været udtaget som reserver til landsholdene, vi kan i flæng nævne fra både „dengang og nu": Jarl Petri Petersen (U-23/1946), Alex Clausen (B/1952), Poul Munk (B/1953), Jens Peter Reggelsen (A/1955), Flemming Jensen (U-23/1959), Jens Poulsen (OL-landsholdet/1979), Jan Topp Rasmussen (U-21/1988).

          
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap