Fodboldhistorie

Følgende er primo januar leveret til JBU som en del af den jyske fodboldhistorie, som udgives i bogform senere i 2006.

Af Jørgen Nielsen med beskeden bistand af Lars W. Knudsen

Randers Sportsklub »Freja«

Randers Sportsklub »Freja« - i daglig tale blot Randers Freja - blev stiftet den 6. november 1898 af seks unge mænd, som efter en 5 mils kapgangskonkurrence arrangeret af foreningen ”Skjold”, meldte sig ud af denne forening. Selve kapgangskonkurrencen gav nemlig anledning til en hel del utilfredshed blandt deltagerne, og de seks unge mennesker besluttede derfor selv at stifte en ny forening, der så fik navnet Randers Sportsklub Freja.

Et gavlværelse i gartnerboligen ”Marienlyst” i Tøjhushavekvarteret blev rammen om begivenheden, og ingen af de seks var på det tidspunkt fyldt 16 år!

Som formand valgtes N. Jeppesen Christensen - måske fordi, det var ”Jeppe” som han kaldtes, der lagde værelse til det stiftende møde. De øvrige medstiftere af den nye forening var: Laurits Henningsen (næstformand), Vilhelm Hansen (sekretær), Herman Melskens (kasserer), Albert Jacobsen (bestyrelsesmedlem) og Peter Andersen, der var den eneste af de seks, der ikke fik en bestyrelsespost.

Det var imidlertid Laurits Henningsen, der havde taget initiativet, så på det næste møde, der blev afholdt i Laurits Henningsens fars pølsemageri i Østergrave otte dage senere, var det helt naturligt, at Lauritz overtog formandsposten i Randers Freja.

I begyndelsen var der cricket, gang og løb på programmet, men fodbold kom dog hurtigt til, bl.a. fordi spillet netop var blevet indført på Randers Latinskole, og en del unge fra skolen meldte sig straks ind, sådan at fodboldspillet var en realitet i Freja fra efteråret 1899, og i foråret 1900 spillede man den første fodboldkamp mod Arbejdernes Idrætsklub fra Aalborg, som man havde udfordret til en kamp.

Frejas ”hjemsted” blev den vestlige bydel, og træningen foregik i grusgraven ved Viborgvej, omtrent hvor det nuværende stadion ligger, men til denne første ”rigtige” kamp havde man lejet dyrskuepladsen, der dengang lå ved Udbyhøjvej, og omkring 100 tilskuere var mødt op for at kigge nærmere på det nye spil. Freja tabte kampen 1-2.

De første år og den første guldalderperiode

I starten var Freja medlem af ”Fællesforeningen af jydske idrætsklubber”, og allerede i den periode var Freja blandt de bedste, og to gange mellem 1904 og 1906 var man i finalen om det jyske mesterskab. Begge gange var Ringkøbing modstanderen, og begge gange tabte Freja.

I 1907 - efter generalforsamlingen i januar -  vedtoges det at melde foreningen ind i JBU, hvor man tilmeldte to hold. Allerede året efter vandt 2. holdet det jyske mesterskab i B-rækken ved at slå Vejle 4-1 i finalen. Holdet gentog triumfen året efter. Her blev Skanderborg slået i finalen (3-2). Også i 1910 havde 2. holdet spillet sig finalen, men her måtte man desværre melde fra, da det var umuligt at stille hold til kampen, der skulle spilles Skanderborg.

I 1912 nåede førsteholdet semifinalen i den bedste række (2-3 mod Vamdrup), men blot fire år efter kom den første triumf, da man i 1916 vandt det jyske mesterskab i den bedste række, A-rækken. Det blev starten til en god periode for Freja, der genvandt mesterskabet i både 1917 og 1918 – og dermed JBU’s ”Udfordrings-pokal” til ejendom, og i 1918 vandt 2. holdet også JM. I 1918 nåede førsteholdet helt til DM-finalen i det, der dengang hed ”Landfodboldturneringen”, der var startet i 1913, og som var DBU’s første officielle mesterskab for hele landet. Vinderne af de forskellige unioners turneringer spillede en cupturnering om retten til at møde KBU’s vinderhold i DM-finalen. I 1918 var det suveræne KB, der var KBU-vindere, og Frejas hold tabte den 9. juni 1918 2-5 efter 0-4 ved pausen. I starten holdt KB med 8-9 af datidens landsholdsspillere legestue med Frejaspillerne, der havde haft en ”hård tur” med natbåden til København, og mange af spillerne havde været søsyge. I anden halvleg gik det bedre, og Freja vandt faktisk de sidste 45 minutter med 2-1.

Mellemkrigsårene

I 1922 vedtog JBU at oprette den jyske mesterrække, der det første år kom til at bestå af alle A-rækkens kredsvinderne, og da AGF vandt i Frejas kreds, kom man ikke med i denne nye Jyske ”Superliga”. Selv om Freja flere gange var tæt på i oprykningskampene, kom klubben ikke med før i 1929, hvor Freja vandt A-rækken og blev jysk mester med en finalesejr på hele 10-2 over Vejen SF.

I 1923 ved klubbens 25 års jubilæum var medlemstallet oppe på ca. 500.

Endelig med i Danmarksturneringen

I 1932 havde klubben et rigtig godt år. Mesterrækkeholdet sluttede på 2. pladsen og sikrede sig oprykning til Danmarksturneringens oprykningsrække, hvor man sluttede på en 4. plads. A-rækkeholdet rykkede op i mesterrækken og B-holdet op i A-rækken. Igen i 1934/35 var Freja med i oprykningsrækken.

Grundstenen til den anden guldalder blev lagt i 1930’erne, hvor juniorholdet for første gang blev jyske mestre, og spillere herfra endte med at være dem, der endelig skaffede Freja op i den rigtige Danmarksturnering. Samtidig blev L. V. Sørensen leder, og han kom til at betyde uhyre meget for klubben. Han sørgede for, at klubben for første gang hentede en udenlandsk træner, ungareren Fritz Molnar, og sammen med Molnar fik L. V. holdets spillestil lagt om, så den blev mere teknisk. Resultatet af Molnars arbejde viste sig for alvor i 1939/40, hvor holdet nåede semifinalen i den jyske cupturnering og Alex Clausen, Christian Madsen og Herman Poulsen blev udtaget til JBU’s hold.

I krigens første år vandt Freja sin kreds og senere også finalekampen om det jyske mesterskab (3-0 over Esbjerg). Man blev jysk pokalvinder for første gang (3-1 over Esbjerg), og ynglingeholdet nåede semifinalen.

I 1941 kom så debuten i Danmarksturneringens fineste række, der på grund af krigen var geografisk opdelt på grund af besværlighederne med at skaffe brændstof samt med at passere Lillebælt og Storebælt. Her blev Freja var placeret kreds 1. Denne kreds vandt Freja i 1944/45, men blev derefter slået ud i af AB i kvartfinalen om DM.

Efter krigen

Danmarksturneringen blev lavet om efter afslutningen af krigen. Der blev tre divisioner, og Freja blev placeret i 2. division, hvor man spillede indtil 1956. I seks af otte sæsoner i træk (1946-53) endte Freja i top 3, som skiftevis nr. 2 og 3. Kun i 1950 og 51 var man uden for som hhv. nr. 9 og 7.

I sæsonen 1946/47 spillede Freja sin kamp nr. 100 i Danmarksturneringen.

Ved 50 års jubilæet i 1948 havde Freja gennem tiderne haft 17 spillere på udvalgte jyske hold.

Efter kortvarige ophold i 3. division midt i 50’erne (to år fra 1956-58) og i 1965 var man hver gang hurtigt tilbage i 2. division, og Freja er vel et af de hold, der har opholdt sig længste tid i netop den næstbedste række. I 60’erne blev det to gange (1960 og 67) til 3. pladser, før det omsider - i 1969 - lykkedes at vinde divisionen og for første gang at rykke op i 1. division. Oprykningen blev endda sikret på tredjesidste spilledag.

Den tredje guldalder

Pokalmæssigt gik det næsten endnu mere forrygende - og den tredje guldalder fik hermed en eksplosiv start,  idet 2. divisionsholdet fra Freja vandt DBU’s Pokalturnering i 1967 ved at slå AaB 1-0 i finalen. Succesen fortsatte, og i 1968 gentog holdet triumfen med en 3-1 over Vejle i finalen.

Efter oprykningen blev Freja i høj grad en af de klubber, man skulle regne med. I den første sæson blev det til en beskeden 9. plads, men allerede året efter var man med helt i toppen og sluttede de to følgende sæsoner på en fornem 5.plads. I 1973 kom så jubelåret, hvor Freja indtil sidste spilledag havde chancen for vinde DM, men måtte ”nøjes” med sølvmedaljerne og dermed den bedste placering nogensinde i turneringen.

I pokalen gjorde man det for tredje gang - vandt DBU pokalturnering, denne gang med finalesejr på 2-0 over B1901.

Pokaltriumferne betød deltagelse i Europa Cup’en for pokalvindere samt international fodbold på Randers Stadion. I 1967 trak man mægtige Hamburger Sport Verein i 1. runde, og det blev til to nederlag - først 3-5 i Hamburg, og senere 0-2 hjemme foran mere end 15.500 tilskuere. Især i kampen i Hamburg var man imponeret af de danske amatører.

Året efter - i 1968 - fortsatte det europæiske eventyr. En heldig lodtrækning gav forholdsvis svage og overkommelige modstandere i irske Shamrock Rovers fra Dublin og Sliema Wanderers fra Malta, og det betød en kvartfinaleplads - en enestående bedrift, der blev ivrigt diskuteret og kommenteret over hele Europa! Hvordan kunne en dansk amatørklub komme så langt som til kvartfinalen i en Europa Cup? Svaret var vel, at frejanerne besad en enestående kampvilje og gode tekniske evner, og så havde man et stærkt sammenhold.

FC Köln var modstanderen i kvartfinalen, og det blev endestationen. Kölnerne vandt - med besvær - hjemme med 2-1, men gjorde rent bord på et snedækket Randers Stadion med en sikker 3-0 sejr. Der var 16.000 og 16.500 tilskuere til to kampe.

Efter pokalsejren i 1973 skulle man i Europa Cup’en for pokalvindere møde Rapid Wien. Efter en ærefuld indsats (0-0 hjemme og 1-2 i Wien) måtte holdet dog bøje sig efter 1. runde.

Året efter deltog Randers Freja i UEFA Cup’en, og selv om man ikke nåede længere end til 1. runde, satte Freja alligevel en slags ”rekord”. Efter 1-1 hjemme og 0-0 ude mod Dynamo Dresden fra DDR røg holdet på reglen om udebanemål, og Randers Freja er derfor det eneste hold danske hold, der aldrig har tabt en UEFA Cup-kamp! I alle tre pokalfinaler var det en Frejaspiller, der blev kåret som Kampens Fighter: JørgenRasmussen, Per Gaardsøe og Helge Vonsyld). I 1975 satte Freja klubrekord ved levere hele fem spillere til A-landsholdet - dog ikke samtidig, men tre af dem spillede sammen i en kamp mod Island.

Efter ni år i den bedste række måtte Freja i 1978 - den første sæson med betalt fodbold i Danmark - tage turen ned i 2. division. I 1986 og 1988 blev det igen til etårige ophold i 1. division, men det var en turbulent tid op gennem 90’erne, og klubben var flere gange i økonomiske vanskeligheder, som forplantede sig til fodboldbanen.

I denne periode er det også værd at nævne, at Freja i 1970 fik en afdeling for damefodbold, og at den i dag trives i bedste velgående og med pæn succes.

Randers FC - en ny guldalderperiode?

Gennem 90’erne fortsatte slingrekursen både sportsligt og økonomisk. I 2002 var klubben endt på fallittens rand og dermed truede en tvangsnedrykning til Danmarksserien. En redningsaktion blev iværksat, og resultatet blev Randers FC, som skulle være en overbygning for seks Randersklubber. Foruden Randers Freja er det Kristrup Boldklub, Vorup FB, Hornbæk SF, Randers KFUM og Dronningborg Boldklub. Ved nytårstid 2003 var Randers FC en realitet og klar til at tørne ud i dansk fodbold som en fodboldforretning baseret på Randers Frejas licens til at drive professionel fodbold og med hjemsted på ”Frejas anlæg”. Den nye overbygning sluttede sin første halve sæson af med en 4. plads i 1. division med 51 point. Sæson 2003/04 blev så den helt store jubelsæson. Med 66 point og en 2. plads sikrede holdet sig oprykning til den bedste række, SAS-ligaen, og Randers by var igen repræsenteret i landets bedste fodboldrække.

Desværre varede opholdet kun en enkelt sæson. Med en 12. plads og 24 point blev det en hurtig tilbagevenden til den næstbedste række. I den igangværende sæson er det helt klart målsætningen, at man skal tilbage i SAS-ligaen. Der er nu styr på økonomien og et nyt stadion er i samarbejde med kommunen ved at være en realitet. Den gamle traditionsrige klub ser ud til atter at være på vej mod lysere tider - og hvem ved, måske er der en ny guldalder på vej.

Ungdomsafdelingen

Mens det i nyere tid er gået op og ned for seniorafdelingen, har Randers Freja i ungdomsrækkerne altid tilhørt toppen af dansk fodbold. Det er blevet til utallige jyske og danske mesterskaber, og klubben har fostret adskillige landsholdsspillere i alle kategorier. Klubben er kendt for sit gode talentarbejde - senest bevist i 2004, hvor både klubbens hold i den landsdækkende Ynglingeliga og Juniorliga vandt sølvmedaljer. Fra 1977-1996 afholdt Frejas ungdomsafdeling hver sommer over en weekend en stor ungdomsturnering, ”Freja Cup”, der havde deltagelse af landets bedste lilleput-, drenge- og juniorklubber, idet turneringen i mange år var meget prestigefyldt. Der var da også stor opmærksomhed omkring turneringen, der i mange år havde besøg af landstræner Sepp Piontek, der på finaledagen overrakte pokalerne til vinderne. Turneringens største succes var i 1992, hvor hele 56 hold fra 30 klubber deltog.

Randers Freja har gennem mange år været blandt JBUs største klubber medlemsmæssigt.

Korte facts om Randers Freja

Internationalt:
Pokalvindernes Europa Cup: 1967, 1968 (kvartfinale), 1973
UEFA Cup: 1974
Toto Cup: 1974

Nationalt:
Med i Danmarksturneringen uafbrudt siden debuten i 1941
Vinder af den bedste jyske række:
A-rækken: 1916, 1917, 1918, Den Jyske Mesterrække: 1940/41

Jysk mester: 1916, 1917, 1918, 1948
Tabende finalist i 1944.

DM (Landsfodboldturneringen)
Tabende finalist i 1918

Danmarksturneringen
1. division: 1941-45, 1970-78, 1986, 1988 og 2004/05
Bedste placering: Sølvmedaljer i 1973

2. division: 1945-56, 1959-64, 1966-69, 1999/2000-2003/04
Bedste placering: Vinder i 1969, adskillige gange nummer 2

3. division: 1956-58, 1965, 1983, 1990-98/99
Bedste placering: Vinder i 1958, 3 gange nr. 2.

DBU’s pokalturnering
Vinder i 1967, 1968 og 1973
Eneste klub som aldrig har tabt en pokalfinale - af de, der har deltaget i mere end én finale?
Semifinalister: 1958, 2002

Vinder af ”Divisionsturneringen” (en slags Liga Cup) i 1974

Jysk Pokalturnering (eksisterede kun 1924-33)
Tabende finalist i 1929 (1-2 mod Fredericia)

Den nye jyske pokalturnering:
Vinder i 1941 (3-1 over Esbjerg i finalen)

JBU Vindere af Y-mesterrækken: bl.a. i 1965

JBU Vindere af Y-A rækken: bl.a. 1954, 1955, 1958, 1963

Vinder af JBU junior A-rækken: bl.a. i 1930, 1947, 1952, 1954, 1957,

Randers Freja er medstifter af Jysk Atletik Forbund, Jysk Svømmeunion og SIKR (Samvirkende Idrætklubber i Randers). I SIKR har Freja-ledere sat præg på samvirkets arbejde, og det afspejler sig bl.a. i at fire ud af seks æresmedlemmer i samvirket har haft deres rod i Freja-samfundet.

Randers Sportsklub Freja har gennem årene haft flere idrætsgrene på programmet. Her i 2006 er det atletik (siden 1898), bordtennis (siden 1943), håndbold (spillet siden 1934, men afdelingen officielt stiftet 1942) og fodbold (siden 1899), men tidligere har klubben også i kortere eller længere perioder haft andre idrætsgrene, der her nævnes i rækkefølge efter, hvornår de først optrådte i Freja-regi: kapgang (1898), cricket (1898), gymnastik (1902-15), hockey (1914-19), svømning (1917-?), boksning (1926-32) og basketball (1990-95) på programmet.

Randers Freja hører til i området omkring Randers Stadion, der blev indviet den 23. august 1923. Senere er stadion blevet udbygget med vesttribunen til ca. 4.000 tilskuere (heraf ca. 900 siddende), der blev indviet i 1958, og tilskuerkapaciteten kom derved op på omkring 20.000. Efter at Randers FC opstod i 2002, blev der projekteret et gennemgribende restaurering af området, så hele området kommer til at fremstå som et helt nyt stadion med en tilskuerkapacitet på ca. 13.000 (heraf 7.000 siddepladser). Byggeriet skal stå klart i 2006, og Randers og dermed også Freja får et tip-top moderne stadion med alle faciliteter.

Klubben råder over 7-8 baner, som er placeret mod vest lige uden for stadion. Her har man også et flot klubhus som samlingssted for medlemmerne og deres gæster. Klubhuset er oprindelig opført i 1953, men er siden blevet gennemgribende renoveret og udvidet i flere tempi. Første gang i 1977 og senest for nylig i de seneste par år.

Profiler på ledersiden

Klubben har gennem årene kunnet hædre aktive og ledere med klubbens nåle i sølv og guld. Desuden opstod der en særlig nål 1955, hvor ”Æresemblemet” kom til. I daglig tale kaldes det klubbens æresnål, og den uddeles for en særlig fortjenstfuld indsats. Der er indtil nu uddelt 31 af disse nåle (som alle er nummererede), og heraf er de 15 uddelt til medlemmer af fodboldafdelingen: Viggo Nielsen (nål nr. 1), Alex Clausen (3), Vilhelm Buch (4), Jarl Petri Petersen (6), Karl Engel Poulsen (7), Erik Berg Andersen (8), Herbert Hundborg (9), Egon Kjærsgaard (10), Kurt Møller (12), Jørgen Knudsen (14), Christian Petersen (16), Vagn Jensen (17), Hans Erik Jensen (24), Knud Allingham (26) og Eigil Christensen (28).

Nogle få af de mange dygtige Frejaledere gennem tiderne fortjener at blive fremhævet:

Købmand Lauge Valdemar (L. V.) Sørensen, født 15.12.1901, død.
Fra 1938 fodboldleder, træner, sekretær og holdleder for divisionsholdet gennem mange år. L.V. sørgede for et opsving og skaffede den første udenlandske træner til Randers – ungareren Fritz Molnar. Under Molnars og LV’s partnerskab skiftede Freja spillestil og begyndte at sætte teknikken højsædet og spille fodbold i stedet for at sparke.

Andreas Handler, født 16.06.1903, død 21.09.1995.
Formand for klubben 1940-66: Idrætslæge, formand for idrætslægerne i Danmark, udnævnt til æresmedlem i 1966 (klubbens sjette)

Jørgen Knudsen, født 30.12.1925, medlem af Freja i 1935.
Manden med de utallige lederposter gennem tiderne. Blandt de poster ”Mr. Freja” har bestridt gennem årene er: Bordtennisformand, håndboldkasserer, fodboldformand, hovedformand i Freja (1974-76 og 1976-80), hovedkasserer, Freja FC-formand (til tider havde han samtidig flere af posterne) -  og uden for klubben: Medlem af Divisionsforeningens bestyrelse i 1985.
Også uden for klubben er JK, som han populært kaldes blandt bestyrelseskolleger, en kendt og markant personlighed. Han har bl.a. sat sit præg på udformningen af mange love og bestemmelser i DBU. Han har altid været skarp, men retfærdig debattør på f.eks. generalforsamlinger, årsmøder osv. Der blev lyttet, når han gik på talerstolen.
Jørgen Knudsen modtog Frejas æresnål (nål nr. 14) i 1973 og blev i 1990 klubbens ottende æresmedlem.
Årets Idrætsleder i Randers 1976, i 1985 fik han DIF’s ærestegn i guld og på sin 60 års fødselsdag den 30.12.1985 desuden JBU’s guldnål.

Christian Petersen, født 29.02.1920, død 24.02.2005.
Fodboldformand gennem mange år. Var med til at stifte Freja-fonden, der blev grundlagt for de penge, fodboldholdet spillede ind ved at deltage i Europa Cup’en og UEFA Cup’en i 60’erne og 70’erne. Æresmedlem i SIKR (1975) og manden, der gik forrest i arbejdet for at få den nye Randershal, indviet 1973 og beliggende lige over for Stadion, bygget.
Christian P. som han altid kaldtes, modtog Frejas æresnål i 1980 (nål nr. 16)

Hans Erik Jensen, født 15.11.1927, død 30.08.1996, medlem af Freja 1939-1996.
”Speed” som han kaldtes, var hovedformand i Freja 1966-70. Modtog Æresnålen (nål nr. 24) i 1985. Formand for JBU 1966-90, formand for DBU 1990-91, formand for fodboldafdelingen 1994, formand for Randers Freja FC 1991.
Hædret af DIF (”Leo Frederiksen-pokalen”) i 1986 og af Euro-Sporting Foundation, hvor han i november 1996 posthumt blev udnævnt til æresmedlem af bestyrelsen. Med hæderen fulgte en guldnål, som på grund af Hans Eriks død i august blev erstattet af 5.000 kroner til velgørende formål, som Hans Eriks enke Vivi bestemte skulle gå til Freja Fonden til uddannelse af ledere og trænere i breddefodbolden.

I nyere tid har ledere som René Andersen, Poul Byskov, Carsten Christensen, Eigil Christensen, Erik Frank, Rolf Hagensen, Allan Jensen, Claus Stenum Jensen, Henrik Jensen, Lars W. Knudsen, Jytte Lassen, Anette Lykke Pedersen, Gitte Pedersen, Junge Pedersen og Jesper Schoeneburg sat deres markante præg på fodboldafdelingens udvikling.

Unionsformænd fra Randers:
JBU: Christian Rasmussen 1901-02; Axel Nielsen 1926-33; L. V. Sørensen 1945-46; Hans Erik Jensen 1966-1990.

DBU: Hans Erik Jensen 1990-91.

Profiler på aktivsiden

På aktivsiden har Randers Freja gennem årene haft en lang række profiler, der har spillet i den blå-hvidstribede bluse. I 1952 fik klubben sin første landsholdsspiller, da Preben ”Busser” Nielsen debuterede på B-landsholdet mod Finland - endda på Randers Stadion. Første Frejaspiller på A-landsholdet blev René Møller, der debuterede i 1966 mod Ungarn. Renés søn Jesper Thygesen er en af de spillere, der har flest kampe på ung-landsholdene (17 U16- og 20 U18-landskampe, i alt 36 kampe!) og som senior opnåede han at både at komme på B-landsholdet (1 kamp) og Ligalandsholdet (7 kampe).

Jørgen Rasmussen med 29 kampe er spilleren med de fleste A-landskampe. Her er Per Røntved den næste i rækken. Han nåede at spille 4 gange på landsholdet i sin toårige Frejatid. Helge Vonsyld opnåede 10 kampe, før han på grund af en skade måtte stoppe. Netop de tre forannævnte har alle prøvet at være anfører på A-landsholdet.

En del spillere er kommet på A-landsholdet efter at have forladt klubben. De mest kendte er: Lars Elstrup, Poul Bilde Jensen, Lars Jakobsen, Morten Bisgaard og her senest - Thomas Gaardsøe og Michael Gravgaard.

Lidt statistik: Ved udgangen af 2004 havde Freja leveret 41 spillere til de forskellige kategorier af landshold, og de er således fordelt: 8 A-, 4 B-, 8 U23/U21-, 13 U18/U19/U20- og 20 U16/U17-landsholdsspillere.

Totalt set har de 41 spillet 305 landskampe og scoret 46 mål.
          
RANDERS SPORTSKLUB FREJA, Viborgvej 92a, 8920 Randers NV, Tlf. 86422741, E-Mail
edit | powered by &Rcms | sitemap